Episk og sjov billedbog med fem historier, der handler om livets uforudsigelighed og sociale relationer.
En skildpadde og et bæltedyr diskuterer hvilket sted, der er bedst at stå, intetanende om at en stor klippe har kurs imod dem. Kommunikationen mellem de to går ikke så godt, og forfatteren formidler ved hjælp af karakterernes øjne, hvordan det usagte kan være en kilde til misforståelser og afstand. Med sin mørke humor og sine store temaer er bogen interessant for både børn og voksne.
En skildpadde finder et godt sted at stå ved siden af en blomst i et ellers nøgent landskab. Imens falder en klippe ned mod jorden. Skildpadden kan ikke se den, men det kan læseren, og det skaber en spænding og en forventning. Et bæltedyr ankommer, men han foretrækker at stå et andet sted lidt væk ved siden af en anden plante. Hvor er det bedste sted at stå? Og hvor mange er der plads til? Og hvis man forestiller sig fremtiden, hvad er der så plads til? Undervejs støder en slange til bæltedyret og et monstrøst langbenet øje dukker også op, men bogens dialog mellem skildpadden og bæltedyret, der skiftevis nærmer sig og fjerner sig fra hinanden, er det, der sammen med deres øjenudtryk bærer fortællingen. Hele tiden er læseren et skridt foran og har en viden, som karaktererne ikke har, og Klassen opnår et utroligt højt spændingsniveau med få virkemidler.
Jon Klassens stil er karakteriseret ved stærke former i afdæmpede farver og forholdsvis små ændringer fra side til side, men det bliver aldrig kedeligt. Fokus er på dialogen og på karakterernes øjne, der tydeligt viser deres reaktion på det, der sker, og det, der bliver sagt, og det får læseren til at tænke og til at sætte sig i karakterernes sted. Skildpadden og bæltedyret taler med hinanden, men der er også rigtigt meget, der forbliver usagt imellem dem, og det fanger Klassen med sine tegninger på en meget fin og også ret sjov måde. Det handler om venskab, om hvordan vi nærmer os hinanden og ikke mindst om, hvad der kan gå galt på vejen. Og under alt dette er der en stor portion eksistentialisme, som måske ikke alle børn vil fange.
Klassens bøger er ikke bare blomster og regnbuer, og vi er alle sammen gode venner til sidst, og det er befriende troværdigt og også sjovt. Der er usikkerhed, misundelse og endda ondskab i hans bøger, og muligvis vil nogle mene, at denne bog er mere for voksne end for børn. Men efter min mening er dens mørke humor bestemt ikke spildt på børn, og historien bliver bare bedre og sjovere for hver gang, man læser den.
Det er en utrolig flot bog med bløde, stoflige illustrationer, der giver én lyst til at røre ved papiret. Billederne virker supersimple på overfladen, og det samme gør teksten. Ordene er få, men velvalgte, og børn kan se på lang afstand, at det er dømt til at gå galt mellem skildpadden og bæltedyret. Det er sjovt og også spændende og interessant at snakke med barnet om. Den underliggende fortælling om, at det er tilfældigt, om klippen fra himlen lander på os eller på naboen, er dog alt andet end simpel, og det, at Klassen formår at formidle universets vilkårlighed i en billedbog, er en stor bedrift. Bogen kan læses mange gange og kan anbefales til alle aldre.
Kommentarer