Kattens bord er historien om en drengs oplevelser på rejsen fra Sri Lanka til England på et skib i 1954. Gode personkarakteristiker, men rodet indtryk.
Vi følger Michael, en 11-årig drengs rejse hjem til England i 1954. De tre uger, rejsen varer, er fulde af oplevelser af enhver slags – uskyldige drengestreger, en mystisk fange, kærlighed og en hemmelig have på skibet.
Kattens bord er det bord i skibets spisesal, som er længst væk fra kaptajnens bord. Det er her, drengen skal sidde, og hvor han møder de to drenge, som han udforsker skibet sammen med. Vi møder forskellige skæbner, som flettes sammen, efterhånden som handlingen skrider frem. Bl.a. en rigmand med en dødelig forbandelse over sig; en gammeljomfru, som skændes med de bøger, hun læser; en døv skrædder, som senere får stor betydning for historien og ikke mindst en cirkustrup, som også gør sig i tricktyveri.
Et glimt af selvbiografi
Som afsluttende bemærkning skriver Odaantje, at selv om romanen minder om en selvbiografi, så er romanen fiktion. Det er god bemærkning at få med, for til tider kan man som læser blive i tvivl – Odaantje hedder Michael ligesom drengen, han flyttede også fra Sri Lanka til England i 1954 og er en etableret forfatter.
Tvivlen næres også af, at drengen på et tidspunkt i bogen kommenterer som voksen og etableret forfatter, at ”denne rejse ville blive en uskyldig historie inden for min ungdoms begrænsede rammer […] I mange år huskede jeg den dårligt nok.” Men det er ikke det indtryk, jeg sidder tilbage med – det er tydeligt, at hændelserne under rejsen har sat sine spor på drengen. Uanset om det er drengen eller den voksne, der fortæller om rejsens begivenheder, reflekteres der over dem. Så hvorfor vælger den voksne at underspille oplevelserne? Mit gæt er, at ens fortid ofte skabes af, hvad man selv vælger at huske.
Ondaatje har udgivet romaner, digte, erindringer og andet, men er nok mest kendt for romanen Den engelske patient, som fik store priser, bl.a. The Man Booker Prize, da den udkom i 1992. Romanen blev filmatiseret i 1996, og vandt 9 Oscars.
Kattens bord var en indtagende historie at læse – drengestregerne og drengenes udforskning af skibet, de uskyldige, men betydningsfulde strejf af kærlighed og seksualitet, mystikken om den velbevogtede fange og relationerne mellem drengene og de voksne på skibet. Men jeg er efterladt med en blandet oplevelse pga. romanens opsætning. Jeg blev forstyrret af, at nogle kapitler har en overskrift, og andre har ikke, for jeg kunne ikke regne ud, hvorfor der skulle være dén forskel. Endelig synes jeg ikke, oversættelsen er helt god, så hvis du har mod på at læse den på engelsk, så gør det.
/Dinna A Madsen
Kommentarer