Anmeldelse
Kattegæsten af Takashi Hiraide
En must read for alle der elsker en poetisk og finurlig fortælling om at se verden med nye øjne og opdage det smukke i det enkle.
En fin lille japansk roman med filosofiske undertoner om livets store og små spørgsmål. Om hvordan en kat kan lære en at se verden med nye øjne og opdage det smukke i de enkle ting. Jeg vil næsten kalde ’Kattegæsten’ for det japanske bud på Antoine de Saint-Exupérys ’Den lille prins’.
Et japansk kærestepar i trediverne bor til leje i et anneks i en stille bydel i Tokyo. De har ikke fået børn, men det taler de ikke om. I det hele taget er det sparsomt med samtalerne mellem dem. En dag får de en uventet gæst på besøg i deres hjem. En lille hunkat har listet sig ind af et vindue. Til at begynde med er de ret upåvirkede af katten, men der går ikke længe, før de navngiver den og begynder at indrette hjemmet, så den får lyst til at komme igen og igen. Da katten efterhånden finder vej ind i deres hjem og hjerter, begynder de også at snakke mere med hinanden og selv gå på opdagelse. Katten bliver parrets virtu di necessita (nødvendighedens dyd).
Det er ikke en fortælling, hvor der sker meget. Mestendels er det små hverdagssituationer med katten som centrum, der kaster refleksioner om livets store og små spørgsmål af sig. Takashi Hiraide har en enkel fin tone med både varme og vid. Der er noget beroligende over at være i læseoplevelsen. En lille særlig ting er bogens illustrationer af kattepoteaftryk spredt ud over siderne, som er med til at underbygger kattens forunderlige væsen, og hvordan den går sine egne veje.
Romanen har vundet flere priser og ligget øverst på flere internationale hitlister. Her er en lidt undseelig roman, som har potentialet til at nå ud til og henrykke mange forskellige typer læsere: selvsagt katteelskere, men også læsere af moderne japansk litteratur og dem, der holder af en poetisk og filosofisk fortælling med noget på hjerte.
En must read for alle der elsker en poetisk og finurlig fortælling om at se verden med nye øjne og opdage det smukke i det enkle.
En fin lille japansk roman med filosofiske undertoner om livets store og små spørgsmål. Om hvordan en kat kan lære en at se verden med nye øjne og opdage det smukke i de enkle ting. Jeg vil næsten kalde ’Kattegæsten’ for det japanske bud på Antoine de Saint-Exupérys ’Den lille prins’.
Et japansk kærestepar i trediverne bor til leje i et anneks i en stille bydel i Tokyo. De har ikke fået børn, men det taler de ikke om. I det hele taget er det sparsomt med samtalerne mellem dem. En dag får de en uventet gæst på besøg i deres hjem. En lille hunkat har listet sig ind af et vindue. Til at begynde med er de ret upåvirkede af katten, men der går ikke længe, før de navngiver den og begynder at indrette hjemmet, så den får lyst til at komme igen og igen. Da katten efterhånden finder vej ind i deres hjem og hjerter, begynder de også at snakke mere med hinanden og selv gå på opdagelse. Katten bliver parrets virtu di necessita (nødvendighedens dyd).
Det er ikke en fortælling, hvor der sker meget. Mestendels er det små hverdagssituationer med katten som centrum, der kaster refleksioner om livets store og små spørgsmål af sig. Takashi Hiraide har en enkel fin tone med både varme og vid. Der er noget beroligende over at være i læseoplevelsen. En lille særlig ting er bogens illustrationer af kattepoteaftryk spredt ud over siderne, som er med til at underbygger kattens forunderlige væsen, og hvordan den går sine egne veje.
Romanen har vundet flere priser og ligget øverst på flere internationale hitlister. Her er en lidt undseelig roman, som har potentialet til at nå ud til og henrykke mange forskellige typer læsere: selvsagt katteelskere, men også læsere af moderne japansk litteratur og dem, der holder af en poetisk og filosofisk fortælling med noget på hjerte.
Kommentarer