Peer Louis Aarestrups nye bog, "Kanas land", kryber ind i sindet. "Kanas land" er Peer Louis Aarestups hidtil bedste roman, men kompositionen er i mol.
Af Arne Mariager, journalist
Det er en gribende fortælling, som Peer Louis Aarestrup leverer i sin seneste roman, "Kanas land". Han har tidligere skrevet fem bøger. Med "Kanas land" har Aarestrup slået en sekser, og bogen er klart den bedste i rækken af romaner.
Og det er så dér, vi når frem til det store ved god litteratur. At den gør indtryk, griber og påvirker, også når den gør ondt. For "Kanas land" rummer så megen smerte, at den kryber ind i sindet. Den er komponeret i mol. Men det er ingenlunde en kold bog. Tværtimod. Det er heller ikke en bog uden humor. Men det er en bog, hvis nøgleord må være "svigt". Først og fremmest er det børn, der bliver svigtet, og det rammer dybt. Men det er mere end det. Det er også en fortælling om et samfund, der trods gode intentioner svigter mennesker, når de har allermest brug for hjælp.
"Kanas land" fortæller om tvillingerne Janus og Halvor, der bliver skilt umiddelbart efter fødslen. Moderen, en 17-årig pige, får lov at beholde det ene barn, som man skønner, hun kan give en rimelig barndom. Det andet barn bortadopteres til en velstående familie, der i forvejen har en handicappet datter. Den unge mor kan ikke magte opgaven. Hun og sønnen Janus lever i Københavns nordvestkvarter. Janus klarer efterhånden alt i hjemmet. Moderen ernærer sig ved prostitution. Bogens titel, "Kanas land" - er hentet fra navnet på et børnehjem i nabolaget med en forstanderinde, der for én gangs skyld i en dansk roman ikke er et uhyre. I Aarestrups roman er der menneskelighed på det børnehjem. Men det var bare et helle på vejen i et liv, der fra starten var ødelagt.
Så går det bedre for Halvor hos plejeforældrene i provinsen. Men de to drenge har et fælles problem i hver deres verden: et identifikationsproblem.
Undervejs gennem romanen bygger Peer Aarestrup dygtigt op til den dag, hvor skæbnerne føres sammen, som når to floder mødes og sammen løber i havet. Samtidig med at Janus og Halvor finder hinanden, afsløres det fulde omfang af det svigt, de har været udsat for - ikke alene svigt, men også direkte bedrag.
Bogen er velskrevet. Aarestrup lader romanen starte med en gribende scene fra hospitalet, hvor den unge pige skal føde. Det er en flot, stilistisk præstation, noget af det bedste i bogen. Læseren er grebet fra start. "Kanas land" er en bog, der gør indtryk. Fordi vi ved, at børn er blevet svigtet. Fordi vi ved, at den bog kunne være ren virkelighed. Men også fordi romanen viser menneskers styrke, og at der kan være en sol efter regnen. Midt i svigt og bedrag er der også håbet.
Anmeldelsen er tidligere bragt i Vejle Amts Folkeblad
Kommentarer