Anmeldelse
Kald det søvn af Henry Roth
"Kald det søvn" foregår inden Første Verdenskrig i et jødisk immigrantmiljø i New York. Her mødes alskens sprog og kulturer i én stor kakofoni, som opleves af den 8-årige David, der netop er kommet til USA. Han skal erobre hele denne nye, brogede verden med et liv og et sprog, han ikke forstår, og samtidig følger man hans indre konflikter: især i forhold til hans forgudede mor og tyranniske far, men også hans grublerier over religiøse spørgsmål og skyldfølelse over sin vågnende seksualitet.
Alt det bliver fremmalet med et sprog så flot. Stilen er påvirket af Joyce og T. S. Eliot med bevidsthedsstrømme og indre monologer, hvor både ydre og indre oplevelser brager ind i en følsom drengesjæl og slås om pladsen. Samtidig beskrives det mangfoldige mylder i New York med en replikkunst, som jeg sjældent har set magen til: her en jiddisch-talende drengs famlende forsøg på amerikansk gadeslang, dér en italiensk gadefejers temperamentsfulde udbrud eller en irsk politibetjents besindigt autoritære stemme.
Romanen bygger på Henry Roths (1906-95) egne oplevelser som dreng. Den fik jævnt gode anmeldelser ved udgivelsen, men forlaget krakkede, og bogen blev glemt. I 1960'erne blev den genopdaget og fik status som væsentlig modernistisk roman og hovedværk i amerikansk-jødisk litteratur.
Henry Roth var i mellemtiden gledet ud af offentlighedens søgelys og levede som fjerkræfarmer i New Mexico. Efter at han var genopdaget, fik han udgivet en samling noveller, inden han i 1990'erne begyndte et ambitiøst romanprojekt i seks bind, "Mercy of a rude stream". Han nåede at få udgivet to bind, et tredje bind blev udgivet posthumt.
Læs mere om forfatteren og hans værk i "New essays on Call it sleep", redigeret af Hana Wirth-Nesher, Cambridge University Press, 1996.
Oversat af Karsten Sand Iversen. Centrum, 2002. 468 sider. Kr. 349,-
"Kald det søvn" foregår inden Første Verdenskrig i et jødisk immigrantmiljø i New York. Her mødes alskens sprog og kulturer i én stor kakofoni, som opleves af den 8-årige David, der netop er kommet til USA. Han skal erobre hele denne nye, brogede verden med et liv og et sprog, han ikke forstår, og samtidig følger man hans indre konflikter: især i forhold til hans forgudede mor og tyranniske far, men også hans grublerier over religiøse spørgsmål og skyldfølelse over sin vågnende seksualitet.
Alt det bliver fremmalet med et sprog så flot. Stilen er påvirket af Joyce og T. S. Eliot med bevidsthedsstrømme og indre monologer, hvor både ydre og indre oplevelser brager ind i en følsom drengesjæl og slås om pladsen. Samtidig beskrives det mangfoldige mylder i New York med en replikkunst, som jeg sjældent har set magen til: her en jiddisch-talende drengs famlende forsøg på amerikansk gadeslang, dér en italiensk gadefejers temperamentsfulde udbrud eller en irsk politibetjents besindigt autoritære stemme.
Romanen bygger på Henry Roths (1906-95) egne oplevelser som dreng. Den fik jævnt gode anmeldelser ved udgivelsen, men forlaget krakkede, og bogen blev glemt. I 1960'erne blev den genopdaget og fik status som væsentlig modernistisk roman og hovedværk i amerikansk-jødisk litteratur.
Henry Roth var i mellemtiden gledet ud af offentlighedens søgelys og levede som fjerkræfarmer i New Mexico. Efter at han var genopdaget, fik han udgivet en samling noveller, inden han i 1990'erne begyndte et ambitiøst romanprojekt i seks bind, "Mercy of a rude stream". Han nåede at få udgivet to bind, et tredje bind blev udgivet posthumt.
Læs mere om forfatteren og hans værk i "New essays on Call it sleep", redigeret af Hana Wirth-Nesher, Cambridge University Press, 1996.
Oversat af Karsten Sand Iversen. Centrum, 2002. 468 sider. Kr. 349,-
Kommentarer