Peggy er bibliotekar i en lille amerikansk by i 1950'erne. Ved romanens start er hun 26 år og ensom. Hun er hverken grim, dum eller usympatisk, har da også haft kærester i sin universitetstid, men det er aldrig rigtig blevet til noget, og nu har hun viet sit liv til biblioteket.
Især i bogens start er der nogle helt vidunderlige beskrivelser af bibliotekarers tanker og følelsesliv.
Peggys liv får ny mening, da hun træffer den usædvanligt høje 11-årige dreng James. James holder aldrig op med at vokse, og da han dør som 19-årig, er han den højeste mand, der nogensinde har levet - næsten 260 cm.
Mellem James og Peggy opstår et nært venskab, et venskab, der hos Peggy hurtigt udvikler sig til kærlighed. De to kommer sammen til at opleve sorg over, at ingen læger kan hjælpe James, afmagt når han åbenlyst bliver gloet på af turister - og når han selv for penge lader sig udstille (det er dyrt at skulle have alt tøj og fodtøj specialfremstillet), men også mange glæder. James er populær og har mange jævnaldrende venner, som også bliver Peggys venner, og de har en stor fælles interesse i litteraturen.
Kæmpens hus er et lille hus, der efter en indsamling, Peggy har foranstaltet, bygges specielt til James. "Kæmpens hus" er også en fin roman om to specielle mennesker, der tør gribe venskab og kærlighed, når lejligheden byder sig. Sprogligt er der rene perler, men der er også lange passager, som jeg synes er alt for refererende. Det får bogen til ind i mellem at føles tungere end ideen og historien fortjener.
Slutningen er godt tænkt og meget overraskende, hvorfor den ikke skal røbes her.
En absolut læseværdig bog.
Erlandsen, 1999. 283 sider.
BogWeb - 1. september 2000
Kommentarer