Anmeldelse
Jubii, jeg kan læse! : min egen bog fuld af sjove historier
- Log ind for at skrive kommentarer
Seks letlæsningshistorier til børn, der har knækket læsekoden, med potentiale til at nå nye generationer af læsere.
Stoltheden hos både barn og forældre, når læsekoden knækkes, er til at tage at føle på. Nu er rollerne byttet om, og det er den nye læser, der læser højt for de voksne.
I denne samling med seks letlæste historier næres læseglæden i godt selskab med kendte figurer som Villads, Mira og Lille Virgil. Historierne er mellem lix 5-17 (lix refererer til læsbarhedsindekset med stigende sværhedsgrad) har en god stor tekststørrelse og masser af billeder til at understøtte læsningen.
Samlingens letteste historie på lix 5 handler om Rita, som skal ud og kælke med Ida. Det er en enkel historie om venskab og med små indflettede rim. Samlingens sværeste historie på lix 17 er Ole Lund Kirkegaards kapitelinddelte 'Dragen' om en gruppe børn, der finder en drage. I historierne på lix 9 og 11 laver ballademagerne Villads og Vitello narrestreger, mens Mira må nøjes med tørret frugt i stedet for fredagsslik, og Frøken Ignora bliver sur i skolen. I deres egen ret er historierne gode til begynderlæseren og dem, der er gået lidt videre.
Jeg kan ikke lade være at tænke, at det havde været mere logisk, hvis alle seks historier havde haft nogenlunde samme lixniveau, så begynderlæseren kunne få glæde af hele samlingen her og nu fremfor at skulle tage den i etaper efterhånden, som læsefærdighederne udvikler sig. Bogen er på sin vis gammel vin på nye flasker, da historierne har været udgivet tidligere som selvstændige letlæsningsbøger. Det sagt, så er det en ny samling med en flot forside og en fængende titel, der har potentialet til at nå nye generationer af læsere.

Kommentarer