Jordbærbid af Barbara Voors

Flot komponeret værk om midtvejskrise og dødsangst hos en kvinde, hvis identitet går i opløsning. Først da hun rammer bunden, kan hun genopstå.

Anbefalet af bibliotekar Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Musik spiller en stor rolle i bogen, såvel som metafor som helt konkret. Hovedpersonen Molly er cellist, oprindelig et vidunderbarn, men hun har af ladhed ikke udnyttet sit fulde potentiale som voksen. Tidligt bliver hun forblændet af en verdensberømt dirigent, noget ældre end hende.

Han forlader sin kone, de gifter sig og får hurtigt to børn. Nu nærmer hun sig de fyrre, drengen har hele livet været besværlig, pigen tager afstand fra hende på teenagevis, manden er aldrig hjemme: ”Vi er blevet et par, som mødes i tørre kys og ikke længere kender smagen af hinanden. Det kunne vel være værre”. Den tomme ligegyldighed i den tilføjede sætning viser, hvordan hun opfatter sit liv, og hun udfylder de kedelige dage med shopping og elskere.

Det hele krakelerer endegyldigt, da hun finder sin mand i sengen med en ny fireogtyveårig. Hun er frådende i sin hævnlyst og mister efterhånden al sympati fra omgivelserne, såvel som sin materielle velstand.

Alt dette lyder som en banal hverdagshistorie, men det er netop bogens komposition, der løfter den langt over det banale. Indskudt i fortællingen er uddrag af Mozarts Requiem, som Mollys orkester øver på, samt breve fra den døende Mozart. Molly får mystiske breve, som indikerer, at hun selv snart skal dø. Og hvem tilhører de stemmer, der undervejs diskuterer hendes liv og skæbne på nærmest guddommelig vis?

Molly kan først leve sit liv på egne præmisser, da hun ophører med at se sig selv med andres øjne. Hun må give afkald på ”jeg’et” som et evigt projekt, der skal vedligeholdes på alle tænkelige måder. Som hovedperson er hun indtil da inderligt usympatisk, måske fordi hun repræsenterer alle de sider, vi ikke bryder os om hos os selv.

Trods den ”søde” titel og det pink omslag skal man altså ikke lade sig forlede til at tro, der her er tale om letbenet ”chick-litt”. Det er en til tider barsk fortælling om menneskelig dårskab og egoisme, hvor der dog til sidst gives det håb, at vi kan reddes ved at være til for andre – og ikke kun for os selv.

Voors, Barbara: 'Jordbærbid'. Oversat fra svensk af Ingeborg Christensen efter 'Smultronbett' . Fremad, 2003. 294 sider.

Lån bogen på eller