Anmeldelse
Jeg vil give dig verden af Chufo Lloréns
Farverig og underholdende historisk roman i stil med ’Jordens søjler’ og ’Havets katedral’
Fortællingen skildrer Barcelona og egnene omkring Pyrenæerne i 1000-tallet, en periode præget af et utal af små grevskaber og alliancer og aftaler på kryds og tværs. Det område, der senere skal blive til Spanien, er i det store og hele erobret muslimsk område.
Fortællingens omdrejningspunkter er to historier, der følges sideløbende:
Den ene fortæller om den forbudte og umulige kærlighed mellem greven af Barcelona, Ramon Berenguer og fruen til Toulouse, Almodis (historisk korrekt i øvrigt). Begge lever i ægteskab, men overrumples af deres følelser, og på trods af alle mulige forhindringer bl.a. fra paven og Berenguers magtfulde bedstemor, lykkes det Almodis at flygte til Barcelona og blive gift med sin elskede.
Den anden (og romanens hovedhistorie) skildrer bondeknøsen Marti Barbanys fantastiske vej fra samfundets bund til at blive en højt respekteret borger og handelsmand i Barcelona. Som 18-årig ankommer Marti til den store by for at hente den arv, som hans far har betroet sin gamle soldaterkammerat Eudald Llobet (han er nu en højtstående gejstlig), og både LLobet og den gamle jødiske vekselerer Baruj skal blive meget værdifulde allierede på den unge mands farlige og besværlige vej mod samfundets top.
Romanen starter med en fire siders personoversigt og sågar også en stamtavle over grevskabet Barcelona efterfulgt af fire siders afsluttende bibliografi, og så ved man nok, hvad klokken er slået.
Det er en meget omhyggelig og grundig fortælling, der åbnes op for. Historisk korrekt ned til mindste detalje og med omhyggelige beskrivelser af lokaliteter, bygninger og interiører. Det vrimler med personer og stednavne, og de tre religioner, der er i spil i romanen, skildres omhyggeligt.
Det hele virker en smule gammeldags, en historie som ’Ivanhoe’ kunne godt spøge i baggrunden, men når man først ligesom har vænnet sig til sproget og romanens tone, så får man altså en særdeles udmærket oplevelse med både kærlighed, ære, forræderi, eventyr og politiske magtkampe udsprunget af en særdeles broget tidsperiode.
Mine bedste anbefalinger især til læsere af de ovennævnte bøger.
Farverig og underholdende historisk roman i stil med ’Jordens søjler’ og ’Havets katedral’
Fortællingen skildrer Barcelona og egnene omkring Pyrenæerne i 1000-tallet, en periode præget af et utal af små grevskaber og alliancer og aftaler på kryds og tværs. Det område, der senere skal blive til Spanien, er i det store og hele erobret muslimsk område.
Fortællingens omdrejningspunkter er to historier, der følges sideløbende:
Den ene fortæller om den forbudte og umulige kærlighed mellem greven af Barcelona, Ramon Berenguer og fruen til Toulouse, Almodis (historisk korrekt i øvrigt). Begge lever i ægteskab, men overrumples af deres følelser, og på trods af alle mulige forhindringer bl.a. fra paven og Berenguers magtfulde bedstemor, lykkes det Almodis at flygte til Barcelona og blive gift med sin elskede.
Den anden (og romanens hovedhistorie) skildrer bondeknøsen Marti Barbanys fantastiske vej fra samfundets bund til at blive en højt respekteret borger og handelsmand i Barcelona. Som 18-årig ankommer Marti til den store by for at hente den arv, som hans far har betroet sin gamle soldaterkammerat Eudald Llobet (han er nu en højtstående gejstlig), og både LLobet og den gamle jødiske vekselerer Baruj skal blive meget værdifulde allierede på den unge mands farlige og besværlige vej mod samfundets top.
Romanen starter med en fire siders personoversigt og sågar også en stamtavle over grevskabet Barcelona efterfulgt af fire siders afsluttende bibliografi, og så ved man nok, hvad klokken er slået.
Det er en meget omhyggelig og grundig fortælling, der åbnes op for. Historisk korrekt ned til mindste detalje og med omhyggelige beskrivelser af lokaliteter, bygninger og interiører. Det vrimler med personer og stednavne, og de tre religioner, der er i spil i romanen, skildres omhyggeligt.
Det hele virker en smule gammeldags, en historie som ’Ivanhoe’ kunne godt spøge i baggrunden, men når man først ligesom har vænnet sig til sproget og romanens tone, så får man altså en særdeles udmærket oplevelse med både kærlighed, ære, forræderi, eventyr og politiske magtkampe udsprunget af en særdeles broget tidsperiode.
Mine bedste anbefalinger især til læsere af de ovennævnte bøger.
Kommentarer