Smuk debutroman behandler hverdagens smukke detaljer på en beskrivende måde, så læseren suges ind i jegets lille lejlighed.
“Alle kan pege den ud. Se, der kommer en krop, som ikke kan finde ud af at gå på arbejde uden at blive syg.”
Det føles helt underligt at citere den her bog, som selv er så propfuld af citater fra andre bøger. Et lille meta-øjeblik. Men dette citat opsamler fint et af hovedtemaerne, nemlig at gå ned med en depression og at have brug for en pause i og fra et samfund, der ikke er bygget til det – selv hvis det går hen og bliver livsvigtigt.
Anna Knudsen fortæller historien om jeget, som bor sammen med sin kæreste og deres kat. Hun går igennem en rigtig svær del af sit liv, da hendes bedstemor, som hun var rigtig tæt med, dør. Med en dyb sorg oveni den allerede eksisterende angst og depression gør det alting lidt hårdere, men med hjælpende puf fra både kæresten og forældrene tager hun til lægen og begynder et forløb med medicin.
Selvom det er et meget seriøst emne, skriver Anna Hechmann Knudsen om de små ting i livet, så man kan mærke jegets kærlighed til katten, altanen, lykkeedderkopper, fugle og sømus. Den til tider humoristiske skrivestil er også med til at give bogen en klang af håb og et fint lille budskab om at finde glæde i de små ting, når alt andet truer med at overskygge det.
Læseren får korte indblik i jegets familie, forholdet til kæresten, hendes selvopfattelse og barndom – og de udfordringer, der allerede viste sig dengang. Tilsammen bliver alle de små indblik til én sammenhængende historie om en ung person med psykiske problemer, der er fuld af både sorg og angst, men også et spinkelt håb om en bedre fremtid.
Kommentarer