Anmeldelse
Jeg løber af Anders Legarth Schmidt
En stærk personlig beretning om at miste en lille datter og om løb som overlevelsesstrategi til at leve videre med det ubærlige.
Få timer efter sin 6-årige datters død begynder Anders Legarth Schmidt at løbe. Og herefter bliver han ved at løbe. Anders Legarth Schmidt er journalist, og efter datterens død opretter han en blog om tabet af datteren, sorgen og livet efter, hvor løb bliver hans overlevelsesstrategi. Nu er bloggen blevet til en meget rørende bog, som går lige i hjertekulen.
’Jeg løber’ er en personlig beretning om enhver forældres største frygt: at miste sit barn. Om hvordan løb bliver en måde at overleve det ubærlige. Vi følger Anders Legarth Schmidt til store løb og til mindre løb: når han deltager i maraton i Frankfurt, på løbeture i højderne i Nepal og Himalaya, eller når han presser sig selv til at løbe hurtigere og hurtigere rundt i København. Der er overvejelser om taktik, teknik og det psykiske pres ved at presse sig selv næsten ud over alle grænser. Undervejs gør han sig også en masse tanker om vores vej her på jorden mellem fødsel og død. Hans afdøde datter Ellen, som døde af kræft, er også med i beretningen, og der åbnes indimellem op for det smertelige og ubærlige. Efterhånden, hen mod bogens slutning, begynder også hans anden datter, Ellens lillesøster Alice, at finde vej ind på siderne.
Hvad er det løb gør for Anders Legarth Schmidt? Det vender han tilbage til flere gange i bogen. Løb giver ham en følelse af kontrol - ikke over livet, men over løbet og hans sindstilstand. Det er det eneste, han kan. Det sætter ham fri og bringer ham samtidig tættere på Ellen. Andre gange er det mere for at finde et tomrum, hvori han kan være uden at tænke alt for meget. Men sorgen og løb åbner også op for nye måde at anskue verden på. Han lægger mærke til detaljer i sine omgivelser, i naturen, og minder om datteren dukker op. Løb bringer ham mange oplevelser herhjemme og i udlandet, ligesom han får nye bekendtskaber. De andre løbere, han lærer at kende, får navne som Bødlen, Præsidenten, Eneren osv. Ham selv kalder de Manden med pandebåndet.
Anders Legarth Schmidt fortæller ærligt og uden selvmedlidenhed i et flot og nøgternt sprog. ’Jeg løber’ er en stærk læseoplevelse, som appellerer bredt og minder os om at elske vores nærmeste.
En stærk personlig beretning om at miste en lille datter og om løb som overlevelsesstrategi til at leve videre med det ubærlige.
Få timer efter sin 6-årige datters død begynder Anders Legarth Schmidt at løbe. Og herefter bliver han ved at løbe. Anders Legarth Schmidt er journalist, og efter datterens død opretter han en blog om tabet af datteren, sorgen og livet efter, hvor løb bliver hans overlevelsesstrategi. Nu er bloggen blevet til en meget rørende bog, som går lige i hjertekulen.
’Jeg løber’ er en personlig beretning om enhver forældres største frygt: at miste sit barn. Om hvordan løb bliver en måde at overleve det ubærlige. Vi følger Anders Legarth Schmidt til store løb og til mindre løb: når han deltager i maraton i Frankfurt, på løbeture i højderne i Nepal og Himalaya, eller når han presser sig selv til at løbe hurtigere og hurtigere rundt i København. Der er overvejelser om taktik, teknik og det psykiske pres ved at presse sig selv næsten ud over alle grænser. Undervejs gør han sig også en masse tanker om vores vej her på jorden mellem fødsel og død. Hans afdøde datter Ellen, som døde af kræft, er også med i beretningen, og der åbnes indimellem op for det smertelige og ubærlige. Efterhånden, hen mod bogens slutning, begynder også hans anden datter, Ellens lillesøster Alice, at finde vej ind på siderne.
Hvad er det løb gør for Anders Legarth Schmidt? Det vender han tilbage til flere gange i bogen. Løb giver ham en følelse af kontrol - ikke over livet, men over løbet og hans sindstilstand. Det er det eneste, han kan. Det sætter ham fri og bringer ham samtidig tættere på Ellen. Andre gange er det mere for at finde et tomrum, hvori han kan være uden at tænke alt for meget. Men sorgen og løb åbner også op for nye måde at anskue verden på. Han lægger mærke til detaljer i sine omgivelser, i naturen, og minder om datteren dukker op. Løb bringer ham mange oplevelser herhjemme og i udlandet, ligesom han får nye bekendtskaber. De andre løbere, han lærer at kende, får navne som Bødlen, Præsidenten, Eneren osv. Ham selv kalder de Manden med pandebåndet.
Anders Legarth Schmidt fortæller ærligt og uden selvmedlidenhed i et flot og nøgternt sprog. ’Jeg løber’ er en stærk læseoplevelse, som appellerer bredt og minder os om at elske vores nærmeste.
Kommentarer