En ung mands vej til voksenlivet er fyldt med selverkendelser, ærlighed og overraskelser. Skilsmisse, død og alkoholmisbrug er nogle af ingredienserne på rejsen.
Romanen handler om Sune og hans udvikling fra barn til voksen. Hans barndom og ungdom er præget af en alkoholiseret far, skilsmisse, mobning, og ikke mindst en venindes død. Sune tror i mange år, at veninden Lotte blev dræbt af et tog, men senere viser det sig, at det er noget, han som barn har troet. Alle omkring ham lader ham blive i troen, uvidende om, at han ikke kender til sandheden omkring Lottes død.
Sune møder den afdøde Lottes mor, og de bliver venner. Sorgen over at miste datteren er umådelig stor, og det gør næsten ondt at læse om moderens smerte og savn.
Sune reflekterer meget over, hvorvidt man skal "nøjes" og være tilfreds med det man har, eller om man skal stræbe efter mere. Han fjerner sig meget fra moderen. Han savner hendes nærvær, og samtidig savner han sin far, som forlod ham og moderen.
I løbet af bogen får Sune kontakt med faderen, som i mellemtiden er blevet tørlagt og næsten en nikkedukke. Sune får svar på flere ting omkring barndommen.
Sune får sandheden at vide omkring Lottes død, og den er en stor overraskelse for ham. Han oplever en spirende forelskelse og virker mere afklaret i forhold til moderen og faderen. Han søger ind på universitetet, og gør op med den falske og usikre side af sig selv.
Jeg synes, bogen var en anelse svær at læse. Den bør læses i ét stræk, og gerne to gange. Bogen viser udmærket, at mange mennesker og oplevelser præger et menneske, og bogen handler om at være ung og ikke vide, hvad man vil, fordi ens fortid fylder meget. Bogen begynder og slutter med en tur til Hamborg - en god måde at samle historien på.
Per L. Halstrøm er ligesom bogens hovedperson næppe til mainstream-musik, mainstream-tv osv. Portrætfotoet af forfatteren er desuden utraditionelt fra Hovedbanegårdens fotoautomat. Ud over debuterende forfatter, er Per L. Halstrøm musikjournalist og skriver desuden recitationstekster til bandet Første Udgave.
Bogen har en god pointe: den viser ganske tydeligt, at det er vigtigt, at man taler med sine nærmeste både i barndommen og i voksenlivet.
Mellemgaard, 2008. 158 sider.
Kommentarer