Veloplagt essaysamling om religion på tværs af kulturer.
Religionshistoriker Mikael Rothstein kommer vidt omkring i 'Jeg er en jaguar'. Bogen består af elleve religionshistoriske essays, som dykker ned i menneskets fantastiske mangfoldighed af religiøse traditioner gennem tiderne, fra kannibaler i Brasilien til broderier fra Skåne. Der er masser af stof til eftertanke for den almindeligt interesserede læser.
'Jeg er en jaguar' er noget så eksotisk som en populærvidenskabelig bog om sammenlignende religionshistorie. Rothsteins elleve essays er næsten alle tidligere blevet udgivet i faglige tidsskrifter og præsenteres her i en lettere omarbejdet form. Hans udgangspunkt er en undren over, hvad religion i det hele taget er for en størrelse, og hvorfor vi mennesker har brug for ritualer, guder, helligsteder og alle de andre ting, som kan høre med til religion. I sin søgen efter svar ser Rothstein på en bred vifte af religiøse forestillinger og adfærd på tværs af forskellige kulturer og tidsperioder.
Bogens analyser af så forskellige ting som penisoperationer på Hawai`i, kristen mission på Borneo, fugle som religiøst motiv i Karen Blixens forfatterskab og protoreligion hos chimpanser er med til at indkredse, hvad der egentlig er på spil når mennesker ’producerer’ religion, og hvorfor vi gør det. En vigtig pointe for Rothstein er, at religion er et kulturfænomen på lige fod med alle andre. Som han skriver i sit afsluttende essay:
”Religion er i alle aspekter et menneskeligt fænomen, og derfor er det altid menneskelige tanker, ord og handlinger, vi studerer, når vi undersøger religionerne.”
Undervejs i sine undersøgelser trækker Rothstein på forskning fra et væld af forskellige discipliner, herunder semiotik, antropologi, kognitionsvidenskab, biologi og (selvfølgelig) historie. Der er altså god mulighed for læseren til at lade sig undre og underholde af religionernes mange udtryksformer, og det hele holdes på et niveau, hvor den uindviede kan være med. Rothstein er en veloplagt og uhøjtidelig formidler af sit fag og det klæder i den grad en bog, som forsøger – og lykkedes med - at ramme det brede publikum. At bogen ikke rummer så meget som én illustration eller et eneste foto, som kunne have været med til at anskueliggøre forfatterens analyser og pointer, skal være den eneste kritik.
Kommentarer