Anmeldelse
Italiensrejsen af Ole Dalgaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Sorgterapeutisk roman om at finde og miste sin elskede. For et kort øjeblik at opleve den store lykke sammen i Rom, senere at køre træt i hverdagen i Sydspanien og til sidst forsoningen.
Hvad skete der mellem 12/4 1993 og 12/4 2004? For mange bare en årrække, for den anonyme fortæller de uerstattelige år med sin desillusionerede og hæmningsløse femme fatale.
Romanen krydsklipper mellem begyndelsen af deres kærlighedshistorie, udviklingen og afdækningen af deres samliv til terminalfasen af hendes kræftsygdom. Han er dansker, hun er tysker, de bor et anonymt sted "i huset på klippen ved havet" et unavngivet sted på Solkysten i Spanien. Men omdrejningspunktet i deres fælles historie er Rom, hvor de oplever den store kærlighed.
Det er mødet mellem to modne mennesker med ar på sjælen i 1993. Han frigør sig hurtigt fra sit gamle liv, mens hun har svært ved at give slip på sit, ikke mindst sin voldelige mand, "Surabaya-Johnny", som forbliver hendes skæbne, selv da hun er gift med fortælleren. En tredje person er hendes uerstattelige ven fra Sverige, som tilbringer mere og mere tid sammen med parret i den sidste fase.
"Hun slentrede rundt i Rom med livlige spor af natten i øjnene og fotograferede vasketøj på snore og katte på trapper, mens hans skrev. De mødtes til frokost og fik et let måltid i en restaurant, spinatsoufflé, hjertemuslinger eller marinerede cikorie. Når vejret tillod det det, købte han vin, brød og et par tomater, lidt caciotta eller taleggio, og sad på en bænk i Villa Borghese og læste i solen til hun kom. Så lå de i græsset og spiste og kiggede på japanerne, der gik på stylter, og på det ridende politi i blåhvide uniformer."
Bogens indgangsord: "Dagen er god. Livet er smukt, med glæden og sorgen og forryktheden" dækker præcist romanens indhold. Man gribes af ærligheden og hudløsheden i denne lille både sørgmodige, men også livsbekræftende roman.
Hovedland, 2006. 125 sider. Kr 198,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Sorgterapeutisk roman om at finde og miste sin elskede. For et kort øjeblik at opleve den store lykke sammen i Rom, senere at køre træt i hverdagen i Sydspanien og til sidst forsoningen.
Hvad skete der mellem 12/4 1993 og 12/4 2004? For mange bare en årrække, for den anonyme fortæller de uerstattelige år med sin desillusionerede og hæmningsløse femme fatale.
Romanen krydsklipper mellem begyndelsen af deres kærlighedshistorie, udviklingen og afdækningen af deres samliv til terminalfasen af hendes kræftsygdom. Han er dansker, hun er tysker, de bor et anonymt sted "i huset på klippen ved havet" et unavngivet sted på Solkysten i Spanien. Men omdrejningspunktet i deres fælles historie er Rom, hvor de oplever den store kærlighed.
Det er mødet mellem to modne mennesker med ar på sjælen i 1993. Han frigør sig hurtigt fra sit gamle liv, mens hun har svært ved at give slip på sit, ikke mindst sin voldelige mand, "Surabaya-Johnny", som forbliver hendes skæbne, selv da hun er gift med fortælleren. En tredje person er hendes uerstattelige ven fra Sverige, som tilbringer mere og mere tid sammen med parret i den sidste fase.
"Hun slentrede rundt i Rom med livlige spor af natten i øjnene og fotograferede vasketøj på snore og katte på trapper, mens hans skrev. De mødtes til frokost og fik et let måltid i en restaurant, spinatsoufflé, hjertemuslinger eller marinerede cikorie. Når vejret tillod det det, købte han vin, brød og et par tomater, lidt caciotta eller taleggio, og sad på en bænk i Villa Borghese og læste i solen til hun kom. Så lå de i græsset og spiste og kiggede på japanerne, der gik på stylter, og på det ridende politi i blåhvide uniformer."
Bogens indgangsord: "Dagen er god. Livet er smukt, med glæden og sorgen og forryktheden" dækker præcist romanens indhold. Man gribes af ærligheden og hudløsheden i denne lille både sørgmodige, men også livsbekræftende roman.
Hovedland, 2006. 125 sider. Kr 198,-
Kommentarer