Anmeldelse
Intet mindre end alt af Janelle Brown
God debutroman om det at blive forladt og forrådt – og om tre kvinders kamp for at holde hovedet oven vande.
Første bog på dansk fra denne amerikanske forfatter lover ganske godt. Den markedsføres som chick-lit, men trods den lyseblå forside der forestiller en is der flyder ud over glassets kanter, er dette ikke en gang candyfloss, men derimod en grundig hudfletning af en dysfunktionel familie.
Familien Miller er udadtil en rigtig kernefamilie med god økonomi og stort hus i det rigtige kvarter. Og da aktierne i Paul Millers medicinalfirma tager himmelflugt, kan de oven i købet rykke op i den ypperste elite af rigmandsfamilier.
Men overfladen krakelerer, da Janice Miller forlades af sin mand efter 29 års ægteskab og oven i købet for Janice’s bedste veninde og tennispartner Beverly.
Deres to døtre har samtidig deres at kæmpe med. 28-årige Margaret bor i glamourøse LA og er indehaver af sit eget feministiske magasin. Bladet går konkurs, og Margaret skylder penge til højre og venstre, så hun flygter hjem til moren under påskud af at hjælpe og støtte. Lizzie på 14 år opdager en ny popularitet efter et stort vægttab, men hun magter ikke at forvalte denne popularitet og ender uforvarende som skolens vandrepokal.
Sammen må de tre kvinder i gang med at kæmpe sig op til overfladen og finde styrke til at bryde ud af deres gamle liv og frigøre sig fra andres forventninger og ikke mindst fra en dybt egoistisk mand og far. Det er en frigørelsesproces der bringer dem vidt omkring, blandt andet gennem stofmisbrug, depression, forelskelse og Jesus. Men samtidig rykker de nærmere hinanden og kan måske få rettet op på tidligere fejl.
Det er i bund og grund en tænksom bog. Der er humoristiske passager – blandet andet Lizzies Jesusvækkelse der inkluderer en lyserød Bibel, men under overfladen lurer den ramme alvor. Faktisk synes jeg, at Lizzies fortællestemme er den mest interessante. Man kommer ind under huden på hende og føler hendes teenage-forvirring og fortabthed. Smukt.
Bogen er bygget op omkring de tre kvindelige synsvinkler. Det fungerer fint, jeg kunne dog godt have ønsket mig at høre Paul Millers version, hvilket ville have været et plus til en ellers fremragende skrevet bog.
God debutroman om det at blive forladt og forrådt – og om tre kvinders kamp for at holde hovedet oven vande.
Første bog på dansk fra denne amerikanske forfatter lover ganske godt. Den markedsføres som chick-lit, men trods den lyseblå forside der forestiller en is der flyder ud over glassets kanter, er dette ikke en gang candyfloss, men derimod en grundig hudfletning af en dysfunktionel familie.
Familien Miller er udadtil en rigtig kernefamilie med god økonomi og stort hus i det rigtige kvarter. Og da aktierne i Paul Millers medicinalfirma tager himmelflugt, kan de oven i købet rykke op i den ypperste elite af rigmandsfamilier.
Men overfladen krakelerer, da Janice Miller forlades af sin mand efter 29 års ægteskab og oven i købet for Janice’s bedste veninde og tennispartner Beverly.
Deres to døtre har samtidig deres at kæmpe med. 28-årige Margaret bor i glamourøse LA og er indehaver af sit eget feministiske magasin. Bladet går konkurs, og Margaret skylder penge til højre og venstre, så hun flygter hjem til moren under påskud af at hjælpe og støtte. Lizzie på 14 år opdager en ny popularitet efter et stort vægttab, men hun magter ikke at forvalte denne popularitet og ender uforvarende som skolens vandrepokal.
Sammen må de tre kvinder i gang med at kæmpe sig op til overfladen og finde styrke til at bryde ud af deres gamle liv og frigøre sig fra andres forventninger og ikke mindst fra en dybt egoistisk mand og far. Det er en frigørelsesproces der bringer dem vidt omkring, blandt andet gennem stofmisbrug, depression, forelskelse og Jesus. Men samtidig rykker de nærmere hinanden og kan måske få rettet op på tidligere fejl.
Det er i bund og grund en tænksom bog. Der er humoristiske passager – blandet andet Lizzies Jesusvækkelse der inkluderer en lyserød Bibel, men under overfladen lurer den ramme alvor. Faktisk synes jeg, at Lizzies fortællestemme er den mest interessante. Man kommer ind under huden på hende og føler hendes teenage-forvirring og fortabthed. Smukt.
Bogen er bygget op omkring de tre kvindelige synsvinkler. Det fungerer fint, jeg kunne dog godt have ønsket mig at høre Paul Millers version, hvilket ville have været et plus til en ellers fremragende skrevet bog.
Kommentarer