Ingen åbner: passionsspil af Christel Wiinblad

Et uafrysteligt og ubarmhjertigt portræt af en ung piges forliste kærlighedsforhold og gradvise nedbrydning.

'Ingen åbner' er en selvstændig fortsættelse af romanen 'Prolog', som udkom i 2011. Hvor ”Prolog” forsøgte at indkredse det tabuiserede emne - en fars tyranni og seksuelle overgreb i barndommen - går denne roman skridtet videre: Hvordan former livet sig efter en ”prolog”/ en start på livet med svigt og mistrivsel? 

Hun er nu i starten af tyverne. Barndommens incestuøse overgreb og søsterens selvmord præger hende forsat i en sådan grad, at livet opleves fragmentarisk og uden retning og mål. Indtil hun møder kærligheden, eller det hun måske burde føle som kærligheden… og dog! For han, der modsat hende, magter tilværelsen i overlegen grad, viser sig at være en ulv i fåreklæder.

Wiinblad er stærk i sit stilistiske greb. Med sin stramme stil og et meget lidt varieret sprog, bliver man som læser nærmest blæst bagover. Hovedsætning følger hovedsætning, rytme på rytme, og en fortalt monolog der kryber ind under huden til det nærmest kvalmende og ubærlige. 

Det er store og tunge takter, der slås an: vold, magt og manipulation. Men alt viser sig heldigvis ikke så mørkt endda. Lyset og livet antydes for enden af pigens totale nedbrydning: ”Hun åbner døren, vintersolen er svulmende. Hun knapper frakken og begynder at gå.” 

Bogens slutning indvarsler en transformation og forandring, måske ikke så rosenrødt og lyserødt, som bogens forside indikerer, men en åbning trods alt!  Bogen får fem foruroligende stjerner herfra!