Forfatteren giver sit kvalificerede bud på, hvordan man som biograf, kritiker eller læser kan forholde sig til den uhyre populære men meget komplicerede og udfordrende genre.
Birgitte Possing tager afsæt i sin godt 20 år gamle doktordisputats om Natalie Zahle, hvor en enkelt opponent, en estimeret historieprofessor, anfægtede afhandlingens seriøsitet. Det blev forfatterens drivkraft til at undersøge den historiske biografi og se på dens etik, historie og teorier.
Biografien er en ældgammel genre, traditionelt skrevet af og om mænd, en kønsskævhed der er lidt mindre markant i dag. Det er både en populær og lidt ringeagtet genre, der så småt er ved at arbejde sig ud af rollen som stedbarn. Det er også en genre, der rummer mange faldgruber, for hvad er en biografi egentlig? Er den et tidsbillede, en psykologisk fortolkning af den biograferede, en historisk analyse med en person som omdrejningspunkt eller noget helt fjerde? Måske lidt af det hele, men en genre i sin egen ret.
Den historiske biografi, der er forfatterens felt, er en af mange måder at fortælle historie på og kan bidrage med nye indsigter i, hvordan individet har sat sig spor i historien. Men hvordan skal man stykke en personlighed sammen ud fra kilderne, hvordan skal man fortolke dem, og hvornår skal man slippe fantasien løs? Kan man overhovedet skabe et helhedsbillede af en modsætningsfyldt personlighed? Det dilemma illustrerer forfatteren fint ved et Montaigne citat: ”Folk, der giver sig af med at studere menneskers handlinger, er aldrig i større knibe, end når de skal stykke dem sammen i ét og samme lys, fordi de som regel er så besynderligt selvmodsigende, at man ikke skulle tro det muligt, at de kom fra samme værksted.”
Biografien er en uoverskuelig genre, der kan skrives på mange forskellige måder, men forfatteren viser, at man alligevel godt kan opstille nogle retningslinjer. Med udgangspunkt i både international og nordisk forskning beskriver hun genrens karakteristika. Hun opdeler den i 8 arketyper og opstiller nogle kriterier for en vellykket biografi. Hun mener, man skal have en distance til den biograferede. Man skal kunne fortolke, reflektere, systematisere og prioritere, og endelig er etikken uhyre vigtig. Hvor tæt kan man gå uden at krænke privatlivets fred? En analyse af seks forskellige biografier belyser, hvorfor en biografi er vellykket eller det modsatte.
Selv om bogen er akademisk funderet, er den på ingen måde svær at læse. Det er den første omfattende gennemgang af genren i Danmark. Forfatterens formål, at give biografer, kritikere og læsere nogle nyttige redskaber til at få hold på den komplicerede genre, er lykkedes til fulde. Som flittig læser af biografier og lejlighedsvis anmelder har bogen givet mig meget stof til eftertanke.
Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
Kommentarer