Forrygende og underholdende gendigtning af den velkendte historie om Noas ark sender referencer til Rudyard Kiplings dyrefabler og leverer en finurlig forklaring på, hvorfor hundesnuder er kolde og våde.
’Hvordan hunden fik sin våde snude’ giver en alternativ version af den gammeltestamentlige fortælling om syndfloden, hvor det er Noas tapre og trofaste hund - og dennes snude - der sikrer arternes overlevelse. Hunden har således en bærende rolle i historien, og den følger Noa over alt på arken. Historien adskiller sig desuden fra sit bibelske forlæg i fraværet af religion, for Gud er overhovedet ikke nævnt, og Noa sender heller ikke en fugl af sted for at lede efter land, i stedet er det - igen - hunden, der fornemmer lugten af noget andet.
Historien begynder med, at himlen åbner sig, og det vælter ned med regn i sådan en grad, at jorden er ved at drukne. Så gamle Noa bygger en stor redningsbåd og tager alle verdens dyr med ombord. Ude midt på havet springer arken læk, og nu er gode råd dyre. Indtil Noa opdager, at hundens snude passer perfekt til hullet. Hundesnuden fungerer upåklageligt som prop, og nu må hunden så står der, indtil arken går på land - og siden denne redningsaktion har hundesnuder været både våde og kolde.
Bogen er i stort format, og der er kræset for layoutet med dekorative begyndelsesbogstaver formet af rør, reb og brædder. Der er liv og glade dage ombord på arken, og det er mesterligt gengivet i Øyvind Torseters udtryksfulde og humoristiske illustrationer. Stregtegningerne er enkle i farvevalget og holdt i få pastelfarver, og detaljemængden imponerer. Særligt de illustrationer, der viser et tværsnit af båden, er fulde af skøre indfald at gå på opdagelse i. Noa er travlt beskæftiget med at fodre dyrene, der både får cornflakes, slikkepinde og andre nutidige madvarer, mens dyrene får dagene til at gå med at spille kort, sidde på toilettet, lave gymnastik og andre underholdende ting, der afviger fra deres normale adfærd.
Teksten sætter stemningen fint og maler billeder af en verden dækket i vand: Regnen faldt lige så tungt som før, og fra de sorte skyer hvislede lyn i siksak som slangetunger. Havet og regnen piskede, og tordenen buldrede. Der var ingen andre lyde i verden. Det er den engelske poet og børnebogsforfatter, Kenneth Steven, der står bag bogen, og norske Øyvind Torseter modtog Kulturdepartementets illustrationspris for børne- og ungdomslitteratur for den.
Det er en herlig billedbog, der med sine sjove sidehistorier og finurlige illustrationer indbyder til samtale og meddigtning. Anbefales til højtlæsning fra 4 års-alderen.
Kommentarer