Denne lille Tænkepause handler først og fremmest om menneskets forhold til dyr - både som produktionsdyr, kæledyr og vilde dyr.
Inger Anneberg er antropolog og har forsket i dyrevelfærd og holdninger til det inden for det danske landbrug.
Emnet for bogen er dog bredere og koncentrerer sig især om det fremmedgjorte forhold, vi som forbrugere efterhånden oparbejder til de udskæringer, vi præsenteres for i kølediskene. Dette sættes overfor den omsorg, kæledyresejere kan have til de firbenede, der i grelle tilfælde nærmest behandles som børn med pels. Jeg vidste for eksempel ikke, at der er påvist en udvikling i hundenavne fra de mere neutrale som Fido og Trofast til egentlige menneskenavne.
Anneberg dokumenterer også, hvordan synet på dyrevelfærd har forandret sig over tid fra holdningen om, at dyr ikke havde sjæl, som vi derfor kunne behandle, som vi ville, til en mere og mere detaljeret lovgivning, der især går på at give produktionsdyrene rimelige forhold.
Der er dog stadig forskel i synet på velfærd, hvor nogle af de landmænd, forfatteren har besøgt, først og fremmest ser dyrevelfærd som mangel på sygdom, hvorfor nogle beholder kalve i enkeltbåse i længere tid, end det er lovligt (kalve er flokdyr), for bedre at kunne kontrollere helbredet.
Vi får gennemgået en del af forskningen inden for området, hvor alt ikke er lige enkelt, da man jo ikke kan spørge dyrene, hvordan de har det. Derfor er det for eksempel stadig et uafklaret spørgsmål, om fisk kan føle smerte.
Det lille hæfte giver anledning til mange eftertanker og ”aha-oplevelser”, så und dig denne ’Tænkepause’.
Kommentarer