Lyrisk og stemningsfuld roman om 13-årige Vera, som flytter med sin far til byen, der består af tavshed, ulve, hemmeligheder og en kvinde, der efterlod for mange mysterier efter sin død.
Stilheden. Usagte ord og bortvendte blikke. Mørke, truende skove og fjerne hyl. Ingen siger noget. I Rullestadjordet er stilheden overalt, og byen har vundet mesterskabet i tavshed for 150. år i træk.
Sådan oplever 13-årige Vera det, da hun og hendes far flytter til den lille by gemt mellem en masse mørke, høje træer, for at faderen kan skrive sin bog færdig om ulve og deres misforståede væsen. Vera finder i en lille kommode i deres nye hus en pakke, hvorpå der står hendes navn, og inden i den ligger en lille pakke med en gammel, grøn strikhue. Hun tænker ikke videre over huen, men pludselig begynder den at dukke op forskellige steder, og hun finder ved et tilfælde ud af, at når hun rører ved huen og har den på, bliver hendes sanser ekstra følsomme, og hun kan høre, hvad naboens hund tænker. Udover hunden og dens ejer har Vera ingen venner i den nye by, indtil hun møder drengen Gustav. Sammen begynder de at undersøge den overtro og frygt, der hersker i den lille by om ulvene, og Vera finder en løsning til, hvordan byen for altid kan komme af med sit ulveproblem.
Ved læsningen af ’Hundetanker’ fornemmer man hurtigt, at forfatteren besidder et lyrisk, stemningsfuldt sprog, og de tanker og observationer, hun gør sig undervejs i fortællingen, er forunderlige og detaljemættede. Sproget flyder og danner smukke billeder af Norges mørke, magiske natur og den stilhed, der hersker i de små, let hengemte byer. Som læser blev jeg hurtigt revet med, og selvom historien er en anelse simpel, bliver den alligevel et godt fundament for den ordrigdom, der findes uden om historien.
Bogen egner sig godt til mørke efterårsaftener, bløde lænestole og et vist kendskab til Norges natur og stemning. ’Hundetanker’ kan læses af både unge såvel som voksne, da begge aldersgrupper vil få noget forskelligt ud af historien. På den måde bliver det også en bog, som man kan vende tilbage til, om ikke andet så blot for at kunne forsvinde ind i Tronstads mystiske sprog.
Kommentarer