Anmeldelse
Hr. Pølle : hvordan Oscar lærte at gå på toilettet af Birgitte Meldgaard Larsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien, der kan få børn til at smide bleen af egen fri vilje.
Dette er bogen, der var stærkt vedvirkende til, at min datter droppede bleen og hoppede på toilettet. Det, der gjorde udslaget, var, at vi sammen kunne råbe ”farvel hr pølle” og vinke, når vi skyllede ud. Det var så umanerligt sjovt og noget, vi havde læst i historien om Hr. Pølle. Jeg måtte sågar fortælle pædagogerne i børnehaven, at de altså ikke skulle undre sig, hvis datteren stod og vinkede ned i toilettet. Så en stor anbefaling til denne herlige billedbog, som også indeholder fakta omkring renlighedstræning. Og så er den bare sjov for alle børn, der godt kan lide alt med prutter og lort.
5-årige Oscar er glad for sin ble, for den er blød og varm. Mor og far havde ellers købt en potte til ham og ladet ham prøve det store toilet, men ingen af delene er så rart som bleen. En dag hører han en lille stemme nede fra sin ble, og det er Hr. Pølle. Hr. Pølle fortæller Oscar om det spændende Pølleplaskeland, hvor alle pøllerne ender, når de skylles ned i toilettet. Det lyder sjovt, synes Oscar, så han skynder sig at skylle Hr. Pølle ud og hilse farvel. Næste dag overrækker Oscar sin ble til forældrene, for fremover vil han bruge toilettet. Og han husker altid at vinke farvel til Hr. Pølle.
Historien fortælles med masser af humor og sjove billeder af Pølleplaskeland, hvor pøller og andet affald hygger sig gevaldigt. Bogen er skrevet af psykolog Birgitte Meldgaard, der har haft god effekt af at bruge historien til at lære børn fra 3 år at gå på toilettet. Bagerst i bogen er der et kapitel til forældre, hvor psykologien omkring renliglighed præsenteres med 14 gode råd.

Kommentarer