Anmeldelse
Hjemmeværnet af Jens Ole Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
En indbydende, velskrevet og veldisponeret bog med mange relevante illustrationer, der giver en samlet gennemgang af Hjemmeværnets historie.
’Hjemmeværnet’ er et gedigent standardværk skrevet af en historiker ansat ved Tøjhusmuseet. Anledningen er det kommende 70 års jubilæum, og forfatteren kommer godt omkring alle aspekter af den landsdækkende, frivillige, militære bevægelse. Han starter med forudsætningerne for dannelsen af Hjemmeværnet og beskriver, hvordan det udviklede sig i takt med, at trusselsbilledet skiftede karakter. Han understreger nøgleordene forsvarsvilje, frivillighed og folkelighed, kærneværdier der stadig er bærende for bevægelsen. I bund og grund en unik størrelse af stor betydning, som forfatteren ser som nært beslægtet med den danske forsamlingshuskultur.
Hjemmeværnet beskrives som en naturlig udløber af modstandsbevægelsen under besættelsen. Efter krigen stod det klart, at neutralitetspolitikken ikke var vejen frem, hvis Danmark skulle accepteres af sine nye vestlige alliancepartnere. Umiddelbart efter besættelsen dannede tidligere modstandsfolk hjemmeværnsforeninger, men Sovjetunionens ”overtagelse” af Tjekkoslovakiet i 1948 førte til dannelsen af et statsligt Hjemmeværn som en modvægt mod de totalitære kræfter
Ikke mindst Socialdemokratiet var en drivende kraft i udviklingen af Hjemmeværnet i de første år. Det gjaldt om at rekruttere medlemmer blandt arbejderne og holde kommunisterne ude, da der var en reel frygt for et kommunistisk kup i Danmark. Det andet store parti Venstre skulle så sørge for at rekruttere medlemmer blandt bønderne. Forfatteren understreger, at Hjemmeværnet dengang som nu var en bred folkelig bevægelse med medlemmer fra alle sociale lag og i alle aldre. Sjovt nok var bevægelsen tidligere ude, hvad angår ligestilling, end mange andre samfundsinstitutioner.
Efter besættelsen var det professionelle danske militær i en elendig forfatning. Her blev Hjemmeværnet nyttigt som små, regionalt forankrede enheder med et stort lokalkendskab, der hurtigt kunne mobiliseres og både varetage civile opgaver og støtte det professionelle militær. Forfatteren viser, hvordan opgaverne og organisationen ændrede sig undervejs, uden at der pilles ved grundværdierne.
Den kolde krig blev afløst af virkelige krige i form af regionale og etniske krige. Det medførte, at Danmark engagerede sig i en række fredsbevarende og fredsskabende opgaver internationalt. Herhjemme fik Hjemmeværnet en øget betydning og kom til at løse en række nye civile samfundsopgaver, ligesom det også efterhånden også kom til at markere sig internationalt. Terrortruslerne i nullerne fik også betydning for Hjemmeværnets opgaver.
Bogen er et spændende stykke Danmarks- og militærhistorie, der demonstrerer, at Hjemmeværnet den dag i dag er et vitalt fænomen, der har formået at tilpasse sig og udvikle sig både med og mod tidsånden. Det er interessant læsning, ikke kun for Hjemmeværnets egne folk, men også for alle os andre med mere eller mindre tågede forestillinger om Hjemmeværnet.
- Log ind for at skrive kommentarer
En indbydende, velskrevet og veldisponeret bog med mange relevante illustrationer, der giver en samlet gennemgang af Hjemmeværnets historie.
’Hjemmeværnet’ er et gedigent standardværk skrevet af en historiker ansat ved Tøjhusmuseet. Anledningen er det kommende 70 års jubilæum, og forfatteren kommer godt omkring alle aspekter af den landsdækkende, frivillige, militære bevægelse. Han starter med forudsætningerne for dannelsen af Hjemmeværnet og beskriver, hvordan det udviklede sig i takt med, at trusselsbilledet skiftede karakter. Han understreger nøgleordene forsvarsvilje, frivillighed og folkelighed, kærneværdier der stadig er bærende for bevægelsen. I bund og grund en unik størrelse af stor betydning, som forfatteren ser som nært beslægtet med den danske forsamlingshuskultur.
Hjemmeværnet beskrives som en naturlig udløber af modstandsbevægelsen under besættelsen. Efter krigen stod det klart, at neutralitetspolitikken ikke var vejen frem, hvis Danmark skulle accepteres af sine nye vestlige alliancepartnere. Umiddelbart efter besættelsen dannede tidligere modstandsfolk hjemmeværnsforeninger, men Sovjetunionens ”overtagelse” af Tjekkoslovakiet i 1948 førte til dannelsen af et statsligt Hjemmeværn som en modvægt mod de totalitære kræfter
Ikke mindst Socialdemokratiet var en drivende kraft i udviklingen af Hjemmeværnet i de første år. Det gjaldt om at rekruttere medlemmer blandt arbejderne og holde kommunisterne ude, da der var en reel frygt for et kommunistisk kup i Danmark. Det andet store parti Venstre skulle så sørge for at rekruttere medlemmer blandt bønderne. Forfatteren understreger, at Hjemmeværnet dengang som nu var en bred folkelig bevægelse med medlemmer fra alle sociale lag og i alle aldre. Sjovt nok var bevægelsen tidligere ude, hvad angår ligestilling, end mange andre samfundsinstitutioner.
Efter besættelsen var det professionelle danske militær i en elendig forfatning. Her blev Hjemmeværnet nyttigt som små, regionalt forankrede enheder med et stort lokalkendskab, der hurtigt kunne mobiliseres og både varetage civile opgaver og støtte det professionelle militær. Forfatteren viser, hvordan opgaverne og organisationen ændrede sig undervejs, uden at der pilles ved grundværdierne.
Den kolde krig blev afløst af virkelige krige i form af regionale og etniske krige. Det medførte, at Danmark engagerede sig i en række fredsbevarende og fredsskabende opgaver internationalt. Herhjemme fik Hjemmeværnet en øget betydning og kom til at løse en række nye civile samfundsopgaver, ligesom det også efterhånden også kom til at markere sig internationalt. Terrortruslerne i nullerne fik også betydning for Hjemmeværnets opgaver.
Bogen er et spændende stykke Danmarks- og militærhistorie, der demonstrerer, at Hjemmeværnet den dag i dag er et vitalt fænomen, der har formået at tilpasse sig og udvikle sig både med og mod tidsånden. Det er interessant læsning, ikke kun for Hjemmeværnets egne folk, men også for alle os andre med mere eller mindre tågede forestillinger om Hjemmeværnet.
Kommentarer