Vild bog med glimt af forfatterens eget liv med tilbageblik på en voldsom tid som ung i Amazonas, tilværelsen som enlig mor, mødet med en stalker, skilsmisse, psykoser og islandske vulkaner.
Denne bog er sindssyg, og alligevel bliver jeg trukket ind i det syrede univers, som nu og da også er helt dagligdags. Forfatteren ville skrive en bog om Anita, der som antropologistuderende rejste til Amazonas og overhovedet ikke frelste indianerne og måske blev voldtaget. Men forfatterjegets oplevelser blander sig hele tiden, Anita bliver til Hanne, og sådan udvikler historien sig.
Hanne bor i et kollektiv på Gl. Kongevej med sine to drenge, der altid har lus, hvilket en meget renlighedsfikseret bofælle ikke er tilfreds med. Gellerupparken var første stop efter en skilsmisse fra drengenes far, der blev psykotisk og jagtede hende rundt i Reykjaviks gader. Senere udsættes forfatterjeget også for stalkeren Henning, og så kommer hun i øvrigt fra Frshwn, hvilket fremgår af titlen, men ellers ikke er meget med her.
En del af bogen handler om forelskelsen i en ældre forfatter, som synes, at de bare skal have det sjovt, og så går han ellers hjem til familien. Island spiller også en stor rolle i den kalejdoskopiske tekst. Her er det også nærmest Hanne, der tager tilbage, børnene er hos eksmanden, der nu ikke er psykotisk, og hun tager ud i vildmarken og møder mærkelige væsener og en særdeles virkelig, irriterende turistguide. Jeg anmeldte også Hannes første bog ’Hannah’, og jeg har aldrig glemt den vilde, rå tone i Hannah Bananas oplevelser far out i en australsk bananplantage.
Forfatteren skåner ikke sig selv i sit liv eller sine bøger, hold da op hun er en modig kvinde. Ind imellem tænker jeg, at hvis hun kører videre på den måde, så eksploderer hun. Men meget foregår selvfølgelig inde i hovedet med tanker tilbage til især Peru og den barske historie der. Bogen har en rå humor, og ind imellem er det bare livet alene med to drenge, der kan være vildt nok i sig selv.
Jeg læser gerne videre i måske næste bog om Hannes, Anitas, Annes liv, man glemmer hende ikke.
Kommentarer