Anmeldelse
Hengiven af Patti Smith
Patti Smith kredser i ’Hengiven’ om afkrogene af sin egen inspiration og den efterfølgende skriveproces. Hun får på poetisk vis formidlet, hvordan hendes oplevelser bliver til litteratur.
Som en del af University of Yale’s bogserie ’Why I Write’ giver Patti Smith i tre afsnit sit bud på, hvordan hendes skriveproces hænger sammen. Bogens første afsnit er et essay om Smiths rejse til Paris. Hun skal besøge sit forlag, deltage i forfatterarrangementer og blandt andet tale med journalister om at skrive. Hun befinder sig dog i en mindre skriveblokade, og dermed er rammen sat for en undersøgelse af, hvordan en skriveproces skabes.
Smith beretter om stort og småt. Mennesker hun møder, ting hun ser, bøger hun læser og alle disse ting spindes derefter ind i bogens andet afsnit, novellen ’Hengiven’, som handler om skøjtedanseren Eugenia, der møder den ældre, rige mand Alexander. Novellens handling og karakterer kan læses mere eller mindre én til én med Smiths private observationer fra det forudgående essay. Budskabet kommer derfor til at stå krystalklart: Smiths oplevelser og omgivelser blander sig i hovedet på hende og forvandler sig i skriveprocessen til ord og historier.
Mange andre bøger om at skrive leverer konkrete råd til andre skrivende. Patti Smith forsøger på intet tidspunkt at betræde denne sti, og selvom hendes budskaber aldrig bliver praktiske, så fremstår formidlingen i bogen ganske pædagogisk. Novellen virker næsten formsyet til Smiths budskab, og i forhold til at formidle disse hensigter fungerer den fortrinligt. Dog lader denne formsyning til utilsigtet at gå ud over novellens litterære kvalitet.
Men når bogen handler om at skrive, så er fokus selvsagt på processen og ikke på de resultater, der kommer ud af skriveriet. Skal man derfor vurdere ’Hengiven’, må det nødvendigvis gøres som et samlet værk og indenfor dens genres konventioner i stedet for at se isoleret på delementernes individuelle kvaliteter. Af den grund er det måske ikke så relevant, at novellen ikke fungerer som et isoleret stykke litteratur. I stedet bør den i virkeligheden ses som en medspillende formidler af Smiths budskab om, hvordan inspirationen spirer i hende, og hvordan denne inspiration omdannes til ord.
’Hengiven’ forsøger aldrig at blive en guide til, hvordan andre skal strukturere deres skriveri. I stedet fremstår den snarere som Smiths personlige undersøgelse af, hvordan hendes skriveproces opstår som resultat af hendes omgivelser, handlinger og indtryk. Det er i sig selv ikke nogen revolutionerende pointe, men det vigtigste i bogen er netop, at Smith kredser om, hvordan hendes skriveproces skabes. De fleste mennesker ved, at man bliver inspireret af tingene omkring en – Smiths greb er blot at konkretisere dette på en personlig måde.
Bogen danser konstant på en fin line mellem generelle pointer og personlige observationer. Som Smiths egne refleksioner over en personlig proces er det en fin og ganske poetisk tilgang til det mentale arbejde forbundet med at sætte ord sammen til sætninger og sætninger sammen til hele historier.
Skrevet af Rasmus Kragelund Larsen og Mads Christian Voss, litteraturstuderende AU, januar 2019
Patti Smith kredser i ’Hengiven’ om afkrogene af sin egen inspiration og den efterfølgende skriveproces. Hun får på poetisk vis formidlet, hvordan hendes oplevelser bliver til litteratur.
Som en del af University of Yale’s bogserie ’Why I Write’ giver Patti Smith i tre afsnit sit bud på, hvordan hendes skriveproces hænger sammen. Bogens første afsnit er et essay om Smiths rejse til Paris. Hun skal besøge sit forlag, deltage i forfatterarrangementer og blandt andet tale med journalister om at skrive. Hun befinder sig dog i en mindre skriveblokade, og dermed er rammen sat for en undersøgelse af, hvordan en skriveproces skabes.
Smith beretter om stort og småt. Mennesker hun møder, ting hun ser, bøger hun læser og alle disse ting spindes derefter ind i bogens andet afsnit, novellen ’Hengiven’, som handler om skøjtedanseren Eugenia, der møder den ældre, rige mand Alexander. Novellens handling og karakterer kan læses mere eller mindre én til én med Smiths private observationer fra det forudgående essay. Budskabet kommer derfor til at stå krystalklart: Smiths oplevelser og omgivelser blander sig i hovedet på hende og forvandler sig i skriveprocessen til ord og historier.
Mange andre bøger om at skrive leverer konkrete råd til andre skrivende. Patti Smith forsøger på intet tidspunkt at betræde denne sti, og selvom hendes budskaber aldrig bliver praktiske, så fremstår formidlingen i bogen ganske pædagogisk. Novellen virker næsten formsyet til Smiths budskab, og i forhold til at formidle disse hensigter fungerer den fortrinligt. Dog lader denne formsyning til utilsigtet at gå ud over novellens litterære kvalitet.
Men når bogen handler om at skrive, så er fokus selvsagt på processen og ikke på de resultater, der kommer ud af skriveriet. Skal man derfor vurdere ’Hengiven’, må det nødvendigvis gøres som et samlet værk og indenfor dens genres konventioner i stedet for at se isoleret på delementernes individuelle kvaliteter. Af den grund er det måske ikke så relevant, at novellen ikke fungerer som et isoleret stykke litteratur. I stedet bør den i virkeligheden ses som en medspillende formidler af Smiths budskab om, hvordan inspirationen spirer i hende, og hvordan denne inspiration omdannes til ord.
’Hengiven’ forsøger aldrig at blive en guide til, hvordan andre skal strukturere deres skriveri. I stedet fremstår den snarere som Smiths personlige undersøgelse af, hvordan hendes skriveproces opstår som resultat af hendes omgivelser, handlinger og indtryk. Det er i sig selv ikke nogen revolutionerende pointe, men det vigtigste i bogen er netop, at Smith kredser om, hvordan hendes skriveproces skabes. De fleste mennesker ved, at man bliver inspireret af tingene omkring en – Smiths greb er blot at konkretisere dette på en personlig måde.
Bogen danser konstant på en fin line mellem generelle pointer og personlige observationer. Som Smiths egne refleksioner over en personlig proces er det en fin og ganske poetisk tilgang til det mentale arbejde forbundet med at sætte ord sammen til sætninger og sætninger sammen til hele historier.
Skrevet af Rasmus Kragelund Larsen og Mads Christian Voss, litteraturstuderende AU, januar 2019
Kommentarer