Anmeldelse
Heksen og Liljen af Leif Jacobsen og Mats Lerneby
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og velskrevet børnebog fra 1500-tallets Firenze foregår i et historisk miljø, mens handlingen emmer af science fiction.
'Heksen og Liljen' er en historisk roman om berømtheder som Leonardo Da Vinci, Machiavelli og Michelangelo. Fortællingen foregår i et historisk miljø, mens handlingen hører til i en fantasy eller science-fiction roman. Det er en rigtig spændende og velfungerende kombination.
Marie og Max er 13-årige tvillinger, hvis forældre ofte er væk på grund af deres arbejde. Derfor har de den lidt ældre barnepige Amanda til at se efter sig. En dag modtager Marie en temmelig kryptisk instruktion på sin telefon fra Amanda, som ser ud til at være forsvundet. Det bliver starten på lidt af et eventyr for de to søskende, som tager ud på en usædvanlig rejse tilbage i tiden for at befri Amanda, inden hun ryger på bålet under anklage af at være heks.
Marie og Max lander i Firenze i år 1504, hvor kansler Machiavelli styrer byen med hård hånd, og Leonardo Da Vinci og Michelangelo rivaliserer. Den verdensberømte Davidstatue står for at skulle afsløres for byen, og festlighederne øges yderligere, da man i samme ombæring vil afbrænde en heks, som dukkede op ud af det blå foran nogle af byens soldater.
Byen syder af liv, der stinker overalt, da kloakkerne endnu ikke er anlagt i byen, og tvillingerne er i konstant fare for at blive indfanget af en slavehandler. Deres instruktion lyder, at de skal finde Da Vinci, så skal han nok hjælpe med at befri Amanda. Det bliver et spændende møde med den gale/geniale opfinder, som byens indbyggere er lidt bange for, og som ligger i personlig krig med Machiavelli og i konkurrence med den meget yngre Michelangelo, som støttes af Machiavelli.
Det er en virkelig spændende og vellykket bog, som er den første i en planlagt serie. Kombinationen af det historiske og fantasyelementerne fungerer rigtig godt, særligt fordi nogen børn måske vil afskrive bogen, hvis de får at vide, det er en historisk roman.
Det er en meget farverig og stemningsfyldt bog, og jeg er især vild med detaljerne omkring de forskellige ækle lugte fra rendestene og garverier, som gør bogen meget levende.
De to forfattere, Lerneby og Jacobsen, som selv er meget historisk interesserede, syntes, der mangler historisk spændingslitteratur for børn. Derfor blev løsningen selv at skrive den.
Bogen kan læses af børn fra 10-11 år, men er også velegnet som højtlæsningsbog.

Kommentarer