Anmeldelse
Happy Nation af Christian Kaarup Baron
Tankevækkende dansk debutroman om IT-teknologi, virtual reality, overvågning og kontrol. Historien er udformet som en elegant krimi og et særdeles skræmmende fremtidsscenarie.
Christian Kaarup Baron debuterer med denne fremtidsroman, og det er han sluppet aldeles glimrende fra. Forfatteren, der til daglig er lektor ved Center for Biovidenskab og Teknoantropologi På Aalborg Universitet, hvor science fiction og etik indgår som en del af hans forskningsinteresser, kalder selv sin roman for ”en intellektuel Science Fiction-krimi”. Store amerikanske forfattere som William Gibson og Bruce Sterling har beskrevet lignende tilstande og udviklinger i deres bøger, og danske Kaarup Baron klarer sig flot i dette fine selskab.
Romanen foregår i året 2054. Bortset fra nogle klimamæssige ændringer med bl.a. forhøjet vandstand til følge, diverse økonomiske kriser og en større islamisering af befolkningen, ligner København og Danmark sig selv. Virtual reality er dog blevet en del af hverdagen, og det meste af befolkningen har fået indopereret implantater, der helt har afløst de gamle mobiltelefoner.
En 81årig kræftpatient bliver myrdet på et hotelværelse i København og snart følger endnu en likvidering. Begge ofre har tilsyneladende været indblandet i hemmelige IT-programmer og sikkerheden omkring disse.
Vicepolitikommissær Kobani bliver sat på sagen, og hans efterforskning fører ham både frem til vidner og til en konference for hackere, men inden hans opklaringsarbejde kan komme videre, blander efterretningstjenesten sig i sagen. Kobani bliver nægtet adgang til fortrolige oplysninger, vigtige vidner bliver tvungent til tavshed, og snart begynder de første mærkelige tilfælde af totale hjernesammenbrud at dukke op blandt nogle af sagens vigtige personer.
Romanen består af to hovedgenrer, en krimi og science fiction del, og begge elementer fungerer ganske tilfredsstillende. Krimien og opklaringsarbejdet er fermt skruet sammen, og fremtidselementerne passer ganske fint ind i dette plot. De mulige konsekvenser af en veludviklet elektronisk verden og de mulige farer forbundet hermed fremmaner et skræmmende billede af en mulig konsekvens af en teknologi, der løber løbsk.
Historien, som virker særdeles veldokumenteret, er skruet godt sammen, og havde det ikke været for de lange videnskabelige uddrag og faglige indspark, som for mig at se sløver læsningen, havde den samlede karakter været helt i top.
Tankevækkende dansk debutroman om IT-teknologi, virtual reality, overvågning og kontrol. Historien er udformet som en elegant krimi og et særdeles skræmmende fremtidsscenarie.
Christian Kaarup Baron debuterer med denne fremtidsroman, og det er han sluppet aldeles glimrende fra. Forfatteren, der til daglig er lektor ved Center for Biovidenskab og Teknoantropologi På Aalborg Universitet, hvor science fiction og etik indgår som en del af hans forskningsinteresser, kalder selv sin roman for ”en intellektuel Science Fiction-krimi”. Store amerikanske forfattere som William Gibson og Bruce Sterling har beskrevet lignende tilstande og udviklinger i deres bøger, og danske Kaarup Baron klarer sig flot i dette fine selskab.
Romanen foregår i året 2054. Bortset fra nogle klimamæssige ændringer med bl.a. forhøjet vandstand til følge, diverse økonomiske kriser og en større islamisering af befolkningen, ligner København og Danmark sig selv. Virtual reality er dog blevet en del af hverdagen, og det meste af befolkningen har fået indopereret implantater, der helt har afløst de gamle mobiltelefoner.
En 81årig kræftpatient bliver myrdet på et hotelværelse i København og snart følger endnu en likvidering. Begge ofre har tilsyneladende været indblandet i hemmelige IT-programmer og sikkerheden omkring disse.
Vicepolitikommissær Kobani bliver sat på sagen, og hans efterforskning fører ham både frem til vidner og til en konference for hackere, men inden hans opklaringsarbejde kan komme videre, blander efterretningstjenesten sig i sagen. Kobani bliver nægtet adgang til fortrolige oplysninger, vigtige vidner bliver tvungent til tavshed, og snart begynder de første mærkelige tilfælde af totale hjernesammenbrud at dukke op blandt nogle af sagens vigtige personer.
Romanen består af to hovedgenrer, en krimi og science fiction del, og begge elementer fungerer ganske tilfredsstillende. Krimien og opklaringsarbejdet er fermt skruet sammen, og fremtidselementerne passer ganske fint ind i dette plot. De mulige konsekvenser af en veludviklet elektronisk verden og de mulige farer forbundet hermed fremmaner et skræmmende billede af en mulig konsekvens af en teknologi, der løber løbsk.
Historien, som virker særdeles veldokumenteret, er skruet godt sammen, og havde det ikke været for de lange videnskabelige uddrag og faglige indspark, som for mig at se sløver læsningen, havde den samlede karakter været helt i top.
Kommentarer