Anmeldelse
Gud er bare hund stavet bagfra af Christian Frost
- Log ind for at skrive kommentarer
Indviklede og ganske morsomme røverhistorie holder forbavsende godt hele vejen igennem. Denne debut indeholder potentiale til et nyt stort dansk krimiforfatterskab.
I 2007 sprænger den tidligere premierløjtnant Finn Ove Eriksen sig selv og sin familie i luften. Tre år senere modtager politimanden Erik Otto Falster et mystisk telefonopkald midt om natten. En for ham ukendt mand citerer bibelen, og da Falster ringer tilbage til nummeret, udløser han uforvarende en brandbombe, som dræber manden, advokaten Thomas Troels-Smith.
Fritz Ørnbo, som hele sit liv har været betragtet som værende sinke og efter moderens død har levet et stille usynligt liv, bliver slået ned og kidnappet af en ukendt mand. Trækkerdrengen Kevin Kuah bliver ligeledes bortført af en ukendt mand. Den fallerede journalist, Engelhardt, bliver kontaktet af ejendoms- og børsspekulanten Niels-Christian Gudmundsson, som har fået moralske skrupler og vil fortælle om alle sine mange ulovlige forretninger.
Alle disse tilsyneladende uafhængige begivenheder begynder at give mening og få en sammenhæng, da Erik Falster og hans kone Lena på juleferie i deres ødegård i Sverige finder en nøgen mand i deres lade. Manden er stukket i lysken og er ved at bløde ihjel, og nu starter en lavine af begivenheder for ægteparret. Alle spor peger nemlig på dem som gerningsmændene.
Forvirret? Det har sikkert også været meningen. Alle disse tilsyneladende intetsigende personer og hændelser fører forfatteren elegant og meget overbevisende sammen til et godt udtænkt plot. Man skulle egentlig ikke tro, at der er tale om en debutant, men udover at han har fint styr på handlingen, formår han også at levere en ganske underholdende og hæsblæsende røverroman.
Som nævnt er bogen spækket med humor og fine betragtninger, især omkring forholdet mellem danskere og svenskere og den svenske provinsidyl, og det bløder fornuftigt op på den til tider næsten for groteske historie. Selvfølgelig, havde man nær sagt, kender forfatteren alle kneb med at skifte mellem de forskellige personer og at slutte kapitlerne med en umulig og faretruende situation, og når så både hovedpersoner og samtlige bipersoner er fint skildret, kan man næsten ikke forlange mere.
Forfatteren har meget ambitiøst planlagt ti bind i alt med Erik Falster og makkeren Lars Hede, og bind to - Araberen der var hvid som sne - skulle allerede udkomme i begyndelsen af 2015. I øvrigt giver den lidt underlige titel lidt bedre mening, hvis man tænker på det engelsk ord ’dog’.
Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.

Kommentarer