Filosofisk, men også noget stillestående roman om en fremtid organiseret efter de principper, Platon fremsatte i "Staten".
"Genesis" er Bernard Becketts ottende bog, men den første på dansk. Forsiden, med en grædende kybernetisk abe, afslører med det samme, og ganske sandfærdigt, at indholdet er ud over det almindelige.
Historien fortælles gennem Anaximander, en studerende, der ønsker at komme ind på Akademiet – først skal hun imidlertid gennem en længere eksamen, som også er det medie, historien fortælles igennem. I et ø-rige, fuldstændig afskåret fra omverdenen efter verdensomspændende epidemier, begås en nådeshandling, der kommer til at ændre hele verdens historie og lede til den tid, som Anaximander lever i.
Hoveddelen af historien er Anaximanders genfortælling af historien, iblandet hendes egen historie. Hun har tænkt sig at præsentere en helt ny tolkning af det skærende punkt i sin verdens historie, men hun ved ikke, hvor meget det kan komme til at betyde. Men langsomt og sikkert følger hun argumentationen til dens logiske konsekvens.
"Genesis" slås af forlaget op som en science fiction-thriller, hvilket strengt taget er lidt misvisende – science fiction, ja, men mest af alt virker det som oplægget til et skuespil. Handlingen sker ikke så meget, som den genfortælles, og det anbringer læseren lidt længere væk fra den umiddelbare indlevelse. Det er nok tvivlsomt, om de faste science fiction-læsere vil blive lige så fanget af den som folk, der mere går efter de filosofiske diskussioner i værket. Alt i alt er der tale om en lidt speciel, men også rimeligt letlæst bog, der taget fat om de store emner. Den bevæger sig ad snørklede veje til en stor slutning.
Oversat fra engelsk af Sune de Souza Schmidt-Madsen efter 'Genesis'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 153 sider.
Kommentarer