Anmeldelse
Generation 7/7
Rigtig mange vil kunne spejle sig i denne tankevækkende og vigtige interviewbog om skilsmissebørns vilkår i Danmark.
Journalisten Emilie Stein Thomsen har talt med en lang række unge voksne, der som hende var skilsmissebørn i 90’erne med alt, hvad det indebar af forskellige deleordninger og pap- og bonusforældre og -søskende i forskellige konstellationer. Forfatteren fletter de mange historier sammen i et flydende og usentimentalt narrativ, der undgår at blive fordømmende overfor de forældre, der lykkedes mindre godt med at hjælpe deres børn igennem en svær tid.
'Generation 7/7' er en interessant og tankevækkende bog, som mange vil kunne spejle sig i. Det gælder både de voksne børn af skilsmisseforældre, de forældre der er blevet skilt eller står ved den skillevej og ikke mindst de mange unge, der lever i forskellige skilsmisseordninger. Der er mange af de børn og unge, eftersom skilsmisseprocenten ikke er nedadgående. Alligevel opfatter de fleste af os en rigtig familie som en med far og mor og børn. Den opfattelse hersker stadig, selvom det i virkeligheden ikke rigtig er normen længere, det er bare ikke noget, vi snakker om.
Selvom skilsmisser er så almindelige, at 41% af ægteskaber ender således, er det stadigvæk forbundet med tabu, skam og skyldfølelse at blive skilt og at være skilsmissebarn. Det gør en svær situation sværere for skilsmissebarnet, fordi det let kommer til at stå alene uden nogen at snakke med. Det prøver Emilie Stein Thorsen at rette op på med denne bog, der viser, hvor meget 25 skilsmissebørn har til fælles på trods af store forskelle i deres opvækst. Og det er ligheder, der er værd at lægge mærke til, og som også kan bruges som et udgangspunkt for en diskussion af vilkårene for skilsmissebørn i dagens Danmark.
Blandt fællesnævnerne er for eksempel følelsen af altid at være på besøg, at være opmærksom på stemninger og en oplevelse af at blive tidligere voksen. Mangfoldigheden i bogen er stor, og Emilie Stein Thomsen fletter de 25 forskellige historier sammen, så tunge beretninger om deciderede svigt brydes og løsnes op af dem, der mere handler om børneliv med konstante skift og evig forandring. De positive historier om gode forhold til nye familiemedlemmer får også plads.
Bogen er inddelt i kapitler med titler som "Ansvar", "Tilpasning" og "Papfamilier", og denne opdeling med underafsnit og fremhævede citater fra enkelte bidragsydere gør bogen overskuelig og meget let at læse, selvom emnerne i realiteten overlapper hinanden. Mangfoldigheden af stemmer, der kommer til udtryk, kombineret med en usentimental tone, der aldrig bliver fordømmende, gør bogen egnet til en bred skare af læsere.
'Generation 7//7' normaliserer samtalen om skilsmissebørns oplevelser og afdramatiserer dem betydeligt. Det er godt, hvis det bidrager til mere åbenhed om emnet, men skidt, hvis det betyder en negligering af de store svigt, nogle børn bliver udsat for, fordi børn kan klare mere, end man skulle tro og blot bliver omstillingsparate overlevere af den modgang, de har været igennem.
Efter min mening balancerer bogen lige på grænsen med sit meget anerkendende perspektiv, og jeg synes, flere af forældrene i bogen slipper let i børnenes uendelige loyalitetsprisme. I nogle af eksemplerne handler det nok mere om svigt og grænseløst selvoptagede eller ødelagte forældre, end det handler om skilsmisse. Det ændrer dog ikke ved, at det er en velskrevet, nuanceret og meget aktuel bog, der sætter mange tanker i gang hos læseren.
Rigtig mange vil kunne spejle sig i denne tankevækkende og vigtige interviewbog om skilsmissebørns vilkår i Danmark.
Journalisten Emilie Stein Thomsen har talt med en lang række unge voksne, der som hende var skilsmissebørn i 90’erne med alt, hvad det indebar af forskellige deleordninger og pap- og bonusforældre og -søskende i forskellige konstellationer. Forfatteren fletter de mange historier sammen i et flydende og usentimentalt narrativ, der undgår at blive fordømmende overfor de forældre, der lykkedes mindre godt med at hjælpe deres børn igennem en svær tid.
'Generation 7/7' er en interessant og tankevækkende bog, som mange vil kunne spejle sig i. Det gælder både de voksne børn af skilsmisseforældre, de forældre der er blevet skilt eller står ved den skillevej og ikke mindst de mange unge, der lever i forskellige skilsmisseordninger. Der er mange af de børn og unge, eftersom skilsmisseprocenten ikke er nedadgående. Alligevel opfatter de fleste af os en rigtig familie som en med far og mor og børn. Den opfattelse hersker stadig, selvom det i virkeligheden ikke rigtig er normen længere, det er bare ikke noget, vi snakker om.
Selvom skilsmisser er så almindelige, at 41% af ægteskaber ender således, er det stadigvæk forbundet med tabu, skam og skyldfølelse at blive skilt og at være skilsmissebarn. Det gør en svær situation sværere for skilsmissebarnet, fordi det let kommer til at stå alene uden nogen at snakke med. Det prøver Emilie Stein Thorsen at rette op på med denne bog, der viser, hvor meget 25 skilsmissebørn har til fælles på trods af store forskelle i deres opvækst. Og det er ligheder, der er værd at lægge mærke til, og som også kan bruges som et udgangspunkt for en diskussion af vilkårene for skilsmissebørn i dagens Danmark.
Blandt fællesnævnerne er for eksempel følelsen af altid at være på besøg, at være opmærksom på stemninger og en oplevelse af at blive tidligere voksen. Mangfoldigheden i bogen er stor, og Emilie Stein Thomsen fletter de 25 forskellige historier sammen, så tunge beretninger om deciderede svigt brydes og løsnes op af dem, der mere handler om børneliv med konstante skift og evig forandring. De positive historier om gode forhold til nye familiemedlemmer får også plads.
Bogen er inddelt i kapitler med titler som "Ansvar", "Tilpasning" og "Papfamilier", og denne opdeling med underafsnit og fremhævede citater fra enkelte bidragsydere gør bogen overskuelig og meget let at læse, selvom emnerne i realiteten overlapper hinanden. Mangfoldigheden af stemmer, der kommer til udtryk, kombineret med en usentimental tone, der aldrig bliver fordømmende, gør bogen egnet til en bred skare af læsere.
'Generation 7//7' normaliserer samtalen om skilsmissebørns oplevelser og afdramatiserer dem betydeligt. Det er godt, hvis det bidrager til mere åbenhed om emnet, men skidt, hvis det betyder en negligering af de store svigt, nogle børn bliver udsat for, fordi børn kan klare mere, end man skulle tro og blot bliver omstillingsparate overlevere af den modgang, de har været igennem.
Efter min mening balancerer bogen lige på grænsen med sit meget anerkendende perspektiv, og jeg synes, flere af forældrene i bogen slipper let i børnenes uendelige loyalitetsprisme. I nogle af eksemplerne handler det nok mere om svigt og grænseløst selvoptagede eller ødelagte forældre, end det handler om skilsmisse. Det ændrer dog ikke ved, at det er en velskrevet, nuanceret og meget aktuel bog, der sætter mange tanker i gang hos læseren.
Kommentarer