Gajolmanifestet af Mikkeline W. Gudmand-Høyer

Nadja opfatter sig selv som en taber og hutler sig igennem tilværelsen som en forpjusket fugleunge, indtil hun falder over et orakel på en Gajolæske.

”Den første betingelse for at få succes er at beslutte sig til at få det”.  Sådan lyder det nye motto for Nadja, som sandt for dyden ikke har oplevet meget succes i sit liv. I femte klasse skifter hun skole for sjette gang, og endnu en gang føler hun sig helt forkert og udenfor.

Efter forældrenes skilsmisse flytter hun - sammen med sin mor - fra mand til mand –  ”som en slatten gulerod, der er blevet hevet op og ned af jorden alt for mange gange”. Man kommer til at tænke på Synnøve Søe, når hun beskriver, hvordan hun føler sig til overs i forældrenes liv med nye partnere og nye halv- og papsøskende.

”Gulvtæpperne i deres huse er fyldt med buler efter alt det, der skal fejes ind”.

Hun kommer på efterskole og flytter tidligt hjemmefra.  Vennerne får stor betydning og bliver hendes nye familie. De driver af sted lige så rådvilde og retningsløse som hende selv; fra besatte huse til fremlejede værelser og husbåde overlever de på tilfældige småjobs og kontanthjælp, mens sprut og stoffer sætter kulør på hverdagen.

Nadja har kunstneriske evner og kommer ind på Kunstakademiet, men også i kunstverdenen har hun det svært med autoriteter. Hun gennemfører trods alt uddannelsen og får legater og illustratoropgaver, så helt håbløs kan hun altså ikke være, men bogens beskrivelser lægger absolut vægt på det anarkistiske og kiksede.

Den delvist selvbiografiske skildring af en smertefuld opvækst og et kaotisk ungdomsliv brænder igennem med humor og selvironi. Totalt grineren er f.eks. beskrivelsen af jobbet på et telefonsexbureau i London, hvor pigerne sidder i cowboybukser og uldsweatre og drikker te, mens de stønner kærligt i røret, og fyrene i den anden ende bliver bildt ind, at de er nøgne. 

Nadja er sej og en overlever. Kovendingen til ansvarlig voksen og mor sker næsten for hurtigt, men da bogen befinder sig på grænsen mellem ungdoms- og voksenbog er den lille af omfang og levner ikke plads til den store dybde.