Anmeldelse
Fri kærlighed
Hensat til 60’ernes pulserende London tørner tradition og nye overbevisninger sammen i strålende skildring af en kvindes frigørelse.
'Fri kærlighed' er en litterært stærk dannelsesroman om en kvindes dristige frigørelse af samfundets forventninger til hendes køn og klasse. Samtidig skildrer dette familiedrama konsekvenserne af at vælge sig selv til på bekostning af familien. Romanen giver et levende tidsbillede af 60’ernes brydningstid mellem den konventionelle samfundsorden og det spirende pulserende ungdomsoprør.
Forstadsfamilien Fisher skal have en gæst til middag. I romanens dirrende åbningsscene er den 40-årige hjemmegående smukke hustru Phyllis ved at forberede sig på aftenens middagsselskab. Alt er i skønneste orden, såvel hjemmet som Phyllis selv er under kontrol, pudset og poleret. Ægtemanden Roger arbejder i udenrigsministeriet, og yndlingsbarnet Hugh på 9-10 år er snart på vej på kostskole, mens den 16-årige læsehest Colette med famlende skridt er på vej ind i voksenlivet. Året er London 1967, og alligevel hviler der en bedaget og glorificeret stemning over det lukkede forstadsmiljø.
Aftenens gæst er den 22-årige skribent Nicolas, søn af Roger og Phyllis venner. Med sin lurvede fremtoning og udtalte modstand mod kapitalismen prikker ”Nicky” hurtigt til borgerskabets forlorenhed, og stemningen bliver beklemt omkring middagsbordet. Derfor er det med lettelse, at Phyllis efter en opringning fra naboen i ly af aftenmørket begiver sig ud på en eftersøgning i naboens have efter en forsvunden barnesandal. Nicholas følger efter og pludselig alene i havens vildnis, kysser de hinanden.
Modsætninger mødes, og sød musik opstår. Kysset tænder et begær i Phyllis, og de indleder snart efter en affære. Den frisindede Nicolas’ levevis og samfundssyn, som går imod alt, hvad Phyllis hidtil har troet på og stået for, sætter gang i en indre frigørelsesproces, og Phyllis forlader mand og børn uden nærmere forklaring for at slå sig ned i et af Londons lurvede kvarterer fuld af hippier og bohemer med fri kærlighed, stoffer og nye politiske strømninger.
Tessa Hadley udfolder med sit strålende sprog og sikker hånd en række dybe skildringer af menneskers håb, drømme og frygt og skildrer, hvordan ét menneskes livsvalg får store konsekvenser for de nærmeste. Børnene symboliserer nye tider og må finde hver deres vej i livet. Hugh formes af kostskolemiljøet og de borgerlige konventioner, mens Colette efter et par år begynder at omgås Phyllis’ omgangskreds af frie tænkere. Roger bliver i sine vante omgivelser, men gemmer selv på et par overraskelser og undertrykte længsler.
Jeg er mest begejstret for første del af romanen, hvor Hadleys levende sprog og psykologiske dybde indfanger stemninger og mennesker lige på kornet i det bedste forstadsborgerskab sat overfor det pulserende frie miljø i London. Trods romanens mærkbare litterære kvaliteter fandt jeg desværre tempoet for tungt for mit temperament i romanens anden halvdel. Det var også svært for alvor at engagere sig i karaktererne, som jeg oplevede som distancerede og ikke videre sympatiske. Selvom det i princippet er en smuk tanke at turde følge sit hjerte og bryde ud, provokerer fraværet af Phyllis’ følelser ved at forlade sine børn.
Lad ikke mine personlige forbehold afholde dig fra at kaste dig over romanen, hvis du er til en langsom litterær læseoplevelse om kvindeliv og (seksuel) frigørelse. Her er masser af samtalestof og moralske dilemmaer at kaste sig over.
Hensat til 60’ernes pulserende London tørner tradition og nye overbevisninger sammen i strålende skildring af en kvindes frigørelse.
'Fri kærlighed' er en litterært stærk dannelsesroman om en kvindes dristige frigørelse af samfundets forventninger til hendes køn og klasse. Samtidig skildrer dette familiedrama konsekvenserne af at vælge sig selv til på bekostning af familien. Romanen giver et levende tidsbillede af 60’ernes brydningstid mellem den konventionelle samfundsorden og det spirende pulserende ungdomsoprør.
Forstadsfamilien Fisher skal have en gæst til middag. I romanens dirrende åbningsscene er den 40-årige hjemmegående smukke hustru Phyllis ved at forberede sig på aftenens middagsselskab. Alt er i skønneste orden, såvel hjemmet som Phyllis selv er under kontrol, pudset og poleret. Ægtemanden Roger arbejder i udenrigsministeriet, og yndlingsbarnet Hugh på 9-10 år er snart på vej på kostskole, mens den 16-årige læsehest Colette med famlende skridt er på vej ind i voksenlivet. Året er London 1967, og alligevel hviler der en bedaget og glorificeret stemning over det lukkede forstadsmiljø.
Aftenens gæst er den 22-årige skribent Nicolas, søn af Roger og Phyllis venner. Med sin lurvede fremtoning og udtalte modstand mod kapitalismen prikker ”Nicky” hurtigt til borgerskabets forlorenhed, og stemningen bliver beklemt omkring middagsbordet. Derfor er det med lettelse, at Phyllis efter en opringning fra naboen i ly af aftenmørket begiver sig ud på en eftersøgning i naboens have efter en forsvunden barnesandal. Nicholas følger efter og pludselig alene i havens vildnis, kysser de hinanden.
Modsætninger mødes, og sød musik opstår. Kysset tænder et begær i Phyllis, og de indleder snart efter en affære. Den frisindede Nicolas’ levevis og samfundssyn, som går imod alt, hvad Phyllis hidtil har troet på og stået for, sætter gang i en indre frigørelsesproces, og Phyllis forlader mand og børn uden nærmere forklaring for at slå sig ned i et af Londons lurvede kvarterer fuld af hippier og bohemer med fri kærlighed, stoffer og nye politiske strømninger.
Tessa Hadley udfolder med sit strålende sprog og sikker hånd en række dybe skildringer af menneskers håb, drømme og frygt og skildrer, hvordan ét menneskes livsvalg får store konsekvenser for de nærmeste. Børnene symboliserer nye tider og må finde hver deres vej i livet. Hugh formes af kostskolemiljøet og de borgerlige konventioner, mens Colette efter et par år begynder at omgås Phyllis’ omgangskreds af frie tænkere. Roger bliver i sine vante omgivelser, men gemmer selv på et par overraskelser og undertrykte længsler.
Jeg er mest begejstret for første del af romanen, hvor Hadleys levende sprog og psykologiske dybde indfanger stemninger og mennesker lige på kornet i det bedste forstadsborgerskab sat overfor det pulserende frie miljø i London. Trods romanens mærkbare litterære kvaliteter fandt jeg desværre tempoet for tungt for mit temperament i romanens anden halvdel. Det var også svært for alvor at engagere sig i karaktererne, som jeg oplevede som distancerede og ikke videre sympatiske. Selvom det i princippet er en smuk tanke at turde følge sit hjerte og bryde ud, provokerer fraværet af Phyllis’ følelser ved at forlade sine børn.
Lad ikke mine personlige forbehold afholde dig fra at kaste dig over romanen, hvis du er til en langsom litterær læseoplevelse om kvindeliv og (seksuel) frigørelse. Her er masser af samtalestof og moralske dilemmaer at kaste sig over.
Kommentarer