Hvorfor overlod Freud sine søstre til gaskamrene i Auschwitz? Tragisk filosofisk roman om kvindelig afmagt i et mandsdikteret samfund.
Wien, psykoanalytikeren Sigmund Freuds hjemby, er stedet for romanen, som er fortalt gennem hans yndlingssøster Adolfines nøgterne registreringer. At læse litteratur er en træning i empati, og det er der rigelig mulighed for i skildringen af de mange ulykkelige kvindeskæbner. Udover Adolfine hører vi om hendes søstre, Gustav Klimts søster Klara og Franz Kafkas søster Ottla - altså berømte mænds ukendte søstre. De berømte mænd portrætteres levende og udbygger læserens indtryk af dem.
Det er symptomatisk for tidens kvindeposition, at kvinden er noget i kraft af manden og kun moder-/hustrutalenter er anderkendte og alternativet social udstødning. Mange af Freuds klienter var sandsynligvis derfor kvinder og dermed det råmateriale, som udgør baggrunden for Freuds teorier om blandt andet det ubevidste. I romanen er Adolfine og Klara i en periode indlagt på Wiens galehus.
Adolfine og Sigmund fører mange filosofiske og indsigtsfulde samtaler, hver med deres kønserfaringer, hvor Adolfine resigneret konkluderer, at skønhed er den eneste trøst i denne verden, og Sigmund mere overskudsagtigt og politisk korrekt finder, at menneskehedens største mål må være at stræbe efter at leve sit liv uden lidelse og have mulighed for at bidrage til at realisere det ideal. Sigmund Freud er jøde og får mulighed for at rejse til London i 1938 sammen med tyve personer efter eget ønske, blandt andet sin hund. Adolfine fælder en hård dom over Freuds smukke ideal. ”Vi, hans søstre, blev først deporteret til én lejr, dernæst til en anden. I de lidelser, mine søstre og jeg gennemlevede, lød hans ord om, at enhver må bestræbe sig på, at der skal være mindst mulig lidelse i denne verden, rent ud latterlige”.
Dette er romanens kontroverselle kernepunkt, for hvorfor overlod Freud sine søstre til gaskamrene i Auschwitz? Svaret gives ikke direkte, læseren må selv finde en mulig forklaring, men som det fremgår af ovenstående, har kvinder generelt stået svagt. Forfatteren evner at skildre de ukendtes/kvindernes historie, og de fremstår som opofrende heltinder i modsætning til mændene og deres store egoer.
Goce Smilevski er fra Makedonien, og Freuds søster blev velfortjent tildelt European Union Prize for Literature i 2010.
Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.
Kommentarer