Anmeldelse
Fredy : klemt kronprins - glemt konge : en biografi om frederik 8 af Poul Smidt
- Log ind for at skrive kommentarer
En velskrevet og veldokumenteret politisk biografi om en underkendt dansk konge og hans tid.
Frederik 8.’s myteomspundne død i en gade i Hamborg med luksusbordeller har givet ham et ufuldstændigt og uretfærdigt eftermæle, og det er det, han huskes for i dag. Det råder forfatteren bod på i denne velunderbyggede biografi.
Poul Smidt er journalist og har bl.a. skrevet en glimrende biografi om Viggo Kampmann. Han øser af mange kilder, og nyåbnede arkiver har givet adgang til et righoldigt materiale, der bl.a. omfatter breve, som forfatteren i vid udstrækning bruger til at belyse Fredys liv og virke i en politisk anspændt tid.
Fredys regeringstid var kort fra 1906 til 1912, men hans tid som kronprins holdt uden for indflydelse strakte sig over næsten 43 år. Som kronprins måtte han affinde sig med at stå i skyggen af sin far Christian 9., der hellere så Fredys søn, den senere Christian 10., som sin efterfølger. Dertil kom, at Fredys hustru, den svenske prinsesse Lovisa, var forhadt af både Fredys forældre og hans søstre, der begge var blevet gift ind i indflydelsesrige fyrstehuse.
Fredy havde et stort behov for anerkendelse både som kronprins og som konge. Hans lange tid som kronprins uden indflydelse var en ydmygende periode. Han fandt en vis udløsning i sit samfundsengagement, som han åbenlyst gav udtryk for; langt mere end man ville have accepteret i dag. Det blev imidlertid i frimurerordenen, han fandt et tilflugtssted og en mulighed for at beskæftige sig med noget nyttigt og samtidig vinde indflydelse.
Forfatteren giver et fint tidsbillede og et nuanceret portræt af Fredy, som giver ham en velfortjent position i den danske kongerække. Han agerede i en politisk sprængfarlig tid, hvor han blev klemt mellem sin konservative far og sin lige så konservative søn, og hvor parlamentarismen var i sin vorden. Fredy var tilhænger af parlamentarismen, men forfatteren dokumenterer, hvordan han i kølvandet på Alberti-skandalen var faretruende tæt på at få dannet et forretningsministerium uden om Folketingets flertal. Så galt kom det ikke til at gå, og forfatteren kan konkludere, at Fredy var Danmarks første parlamentariske konge.
Bogens store styrke er, at den både giver et indtryk af mennesket Fredy og sætter ham ind i en større politisk sammenhæng.
- Log ind for at skrive kommentarer
En velskrevet og veldokumenteret politisk biografi om en underkendt dansk konge og hans tid.
Frederik 8.’s myteomspundne død i en gade i Hamborg med luksusbordeller har givet ham et ufuldstændigt og uretfærdigt eftermæle, og det er det, han huskes for i dag. Det råder forfatteren bod på i denne velunderbyggede biografi.
Poul Smidt er journalist og har bl.a. skrevet en glimrende biografi om Viggo Kampmann. Han øser af mange kilder, og nyåbnede arkiver har givet adgang til et righoldigt materiale, der bl.a. omfatter breve, som forfatteren i vid udstrækning bruger til at belyse Fredys liv og virke i en politisk anspændt tid.
Fredys regeringstid var kort fra 1906 til 1912, men hans tid som kronprins holdt uden for indflydelse strakte sig over næsten 43 år. Som kronprins måtte han affinde sig med at stå i skyggen af sin far Christian 9., der hellere så Fredys søn, den senere Christian 10., som sin efterfølger. Dertil kom, at Fredys hustru, den svenske prinsesse Lovisa, var forhadt af både Fredys forældre og hans søstre, der begge var blevet gift ind i indflydelsesrige fyrstehuse.
Fredy havde et stort behov for anerkendelse både som kronprins og som konge. Hans lange tid som kronprins uden indflydelse var en ydmygende periode. Han fandt en vis udløsning i sit samfundsengagement, som han åbenlyst gav udtryk for; langt mere end man ville have accepteret i dag. Det blev imidlertid i frimurerordenen, han fandt et tilflugtssted og en mulighed for at beskæftige sig med noget nyttigt og samtidig vinde indflydelse.
Forfatteren giver et fint tidsbillede og et nuanceret portræt af Fredy, som giver ham en velfortjent position i den danske kongerække. Han agerede i en politisk sprængfarlig tid, hvor han blev klemt mellem sin konservative far og sin lige så konservative søn, og hvor parlamentarismen var i sin vorden. Fredy var tilhænger af parlamentarismen, men forfatteren dokumenterer, hvordan han i kølvandet på Alberti-skandalen var faretruende tæt på at få dannet et forretningsministerium uden om Folketingets flertal. Så galt kom det ikke til at gå, og forfatteren kan konkludere, at Fredy var Danmarks første parlamentariske konge.
Bogens store styrke er, at den både giver et indtryk af mennesket Fredy og sætter ham ind i en større politisk sammenhæng.
Kommentarer