Anmeldelse
Frederiks små uheld
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Smukt illustreret billedbog demonstrerer, hvordan alt afhænger af øjnene, der ser.
De to børn Frederik og Emily bliver venner på trods af, at Frederik er noget mere forsigtig end den sprællevende, træklatrende Emily. Der kan jo ske noget, når man bevæger sig udenfor i den vide, vilde verden, og det gør der selvfølgelig også her.
Drengen Frederik sidder alene på sit værelse i et overdådigt hus, da et papirfly svæver ind gennem det åbne vindue. Da han folder flyveren ud, viser den sig at indeholde en invitation. Pigen Emily kan se Frederik sidde deroppe, og hun vil gerne have ham med ud at spise is. Frederik suser ned for at spørge sin mor, men hun minder ham lynhurtigt om, hvordan han kom til at kaste op sidste gang, han spiste is. Frederik må altså blive hjemme, men Emily giver heldigvis ikke op så let. Hun er meget vedholdende og sender papirsflyveren tilbage til Frederik igen og igen med invitationer til at klatre i træer, køre på cykel osv.
En dag, da Frederiks mor ikke lige er til at finde, da han vil spørge om lov, tager han selv en hurtig beslutning og løber ud for at lege i skoven. Om Frederik bare er rigtig uheldig eller meget klodset, lider af knogleskørhed, eller måske bare ikke er vant til at bruge sin krop i naturen, får læseren ikke at vide. Det er heller ikke helt klart, om det er Frederik, der er bekymret for, hvad der kan ske derude, eller måske mere hans mor, der er overbeskyttende. Hvorom alting er, ender han i hvert fald på hospitalet. Hans smil fra hospitalssengen på bogens sidste side tyder dog på, at udflugten med Emily var det hele værd.
'Frederiks små uheld' minder en smule om klassikeren ’Den hemmelige have’ af Frances Hodgson Burnett med sin historie om et venskab mellem en dreng og en pige fra to forskellige verdner, med det store dunkle hus og den eventyrlige have udenfor. De to børns vidt forskellige tilgange til livet afspejles smukt i illustrationernes farver. Hvor den forsigtige Frederiks sider er dunkle og grålige, er legesyge Emilys sider lyse, farverige og optimistiske. Skiftet mellem de to farvepaletter understreger handlingen og gør den lettere at følge for barnet. Det er en rigtigt indbydende bog med flotte tegninger, hvor der er meget at kigge på. En bog, der handler om at overvinde sin frygt, men også om, at ægte venskab og livslyst ikke kan undertrykkes så let.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Smukt illustreret billedbog demonstrerer, hvordan alt afhænger af øjnene, der ser.
De to børn Frederik og Emily bliver venner på trods af, at Frederik er noget mere forsigtig end den sprællevende, træklatrende Emily. Der kan jo ske noget, når man bevæger sig udenfor i den vide, vilde verden, og det gør der selvfølgelig også her.
Drengen Frederik sidder alene på sit værelse i et overdådigt hus, da et papirfly svæver ind gennem det åbne vindue. Da han folder flyveren ud, viser den sig at indeholde en invitation. Pigen Emily kan se Frederik sidde deroppe, og hun vil gerne have ham med ud at spise is. Frederik suser ned for at spørge sin mor, men hun minder ham lynhurtigt om, hvordan han kom til at kaste op sidste gang, han spiste is. Frederik må altså blive hjemme, men Emily giver heldigvis ikke op så let. Hun er meget vedholdende og sender papirsflyveren tilbage til Frederik igen og igen med invitationer til at klatre i træer, køre på cykel osv.
En dag, da Frederiks mor ikke lige er til at finde, da han vil spørge om lov, tager han selv en hurtig beslutning og løber ud for at lege i skoven. Om Frederik bare er rigtig uheldig eller meget klodset, lider af knogleskørhed, eller måske bare ikke er vant til at bruge sin krop i naturen, får læseren ikke at vide. Det er heller ikke helt klart, om det er Frederik, der er bekymret for, hvad der kan ske derude, eller måske mere hans mor, der er overbeskyttende. Hvorom alting er, ender han i hvert fald på hospitalet. Hans smil fra hospitalssengen på bogens sidste side tyder dog på, at udflugten med Emily var det hele værd.
'Frederiks små uheld' minder en smule om klassikeren ’Den hemmelige have’ af Frances Hodgson Burnett med sin historie om et venskab mellem en dreng og en pige fra to forskellige verdner, med det store dunkle hus og den eventyrlige have udenfor. De to børns vidt forskellige tilgange til livet afspejles smukt i illustrationernes farver. Hvor den forsigtige Frederiks sider er dunkle og grålige, er legesyge Emilys sider lyse, farverige og optimistiske. Skiftet mellem de to farvepaletter understreger handlingen og gør den lettere at følge for barnet. Det er en rigtigt indbydende bog med flotte tegninger, hvor der er meget at kigge på. En bog, der handler om at overvinde sin frygt, men også om, at ægte venskab og livslyst ikke kan undertrykkes så let.
Kommentarer