Stilsikker debut om ikke at høre hjemme andre steder end i sproget
På digtsamlingens forside svæver et par huse over jorden og allerede hér, før det første digt er læst, markeres visuelt digtsamlingens hovedmotiv: den mentale hjemløshed.
Forfatteren er født i 1977 i Bosnien og kom til Danmark i 1994, og ’Første gang tilbage’ tager utvivlsomt udgangspunkt i hans biografi. Flere af digtene beskriver hans oplevelse af at være tilbage - for første gang - i Bosnien, i netop det hus, hvor han voksede op. Og det er ikke en lykkelig hjemkomst, der beskrives. Det er snarere en meget fragmentarisk og melankolsk beskrivelse af barndommens tabte paradis.
Hvor et hus normalt bliver til et hjem, når nogen flytter ind i det, så vender Meskovic denne normalbetydning på hovedet, vel nok fordi der i hans univers ikke rigtig er noget hjemligt at vende tilbage til. Hos Meskovic hedder det paradoksalt nok derfor: ”Et hus er ikke et hjem, før det forlades”.
Den mentale hjemløshed fungerer samtidig som en slags sproglig dåseåbner i resten af digtsamlingen. Det er som om Meskovic nyder at eksperimentere med sproget og at drive sprogets virkemidler - og dermed læseren - til grænsen. Dette ses især i en række af samlingens mere prosalignende tekster, der står som store grafiske firkanter på siderne, og som med deres lange smukke sætningskonstruktioner og billeddannelser udfordrer læse-rens forhåndsforståelse af, hvad et digt er for en sproglig størrelse.
Det digteriske jeg har i denne samling tekster intet hjem, men føler sig kun hjemme - og dermed fri - i sproget og dets virkemidler. Det er en meget stilsikker debut. Vi venter spændt på forfatterens næste udspil.
Kommentarer