En velillustreret og fascinerende opdagelsesrejse til det glemte Danmark og udvalgte, ubeboede småøer, som engang rummede små, isolerede samfund.
Danmark er et ørige, og der findes mere end 300 ubeboede danske øer. Bogens udvalgte øer er fordelt over hele landet. De er små, mange af dem under 1 km2, men alligevel har der engang levet mennesker på dem. Forfatteren er cand.mag. i dansk og historie, og hun er en fremragende historiefortæller, der også inddrager myterne, de gode historier, der hænger ved, selv om de ikke kan verificeres. Med enkelte afstikkere langt tilbage i historien er det mest den nære fortid, hun beskæftiger sig med. Hun har bl.a. hentet inspiration til historierne i bøger og artikler, i gamle kort, aviser, dagbøger, skolestile, skoleprotokoller, brandprotokoller og valgprotokoller og ikke mindst hos de mennesker, der engang boede på øerne.
Det er vedkommende historier om forskellige menneskeskæbner og om de vældige naturkræfter, der har formet øerne. Specielt øerne i Vadehavet har været hårdt ramt af stormfloder, der ubarmhjertigt æder øerne op bid for bid, som Jordsand, der nu kun er en sandbanke og slettet af landkortet. Det krævede en særligt hårdfør mennesketype at overleve på sådanne steder. Nogle af dem havde naturligt nok en biindtægt som vragplyndrere, og en af dem fik efternavnet ”Ende”!, fordi han hånede toldkontrolløren ved at blotte sin bagdel.
Det er lidt forskelligt, hvordan øboerne fik deres udkomme. Skibsfarten havde brug for fyrtårne, så der var en del fyrpassere på øerne, indtil fyrene blev automatiseret. På nogle af øerne var jorden velegnet til landbrug, og der var også andre beskæftigelsesmuligheder. Det lange historiske tilbageblik får vi i beskrivelsen af øen Hjelm. Her slog Marsk Stig sig ned som falskmøntner i stor stil efter mordet på Erik Klipping. Det har naturligvis lokket mange passionerede skattejægere og møntsamlere til øen. Det var oplagt at bruge øerne til at isolere mennesker af forskellige grunde. Kyholm har en særlig historie som karantænestation og rummer en helt speciel kirkegård. Andre øer har huset anstalter, der udgør en grim plet på vores historie, som Sprogøs berygtede kvindehjem, hvor man bl.a. udførte tvangssteriliseringer.
Vorre har en særlig evne til at gøre de forskellige menneskeskæbner meget vedkommende, og de atmosfærefyldte fotos er en ekstra bonus. Man får vældig lyst til at besøge øerne, men det kræver et fartøj, hvis man da ikke nøjes med de øer, som Æbelø, der kan nås ad en ebbesti.
Bogen rejser en række generelle spørgsmål. Skal man for enhver pris holde liv i de mindre øer og sørge for færgeforbindelser, købmand, skole m.m., eller skal de bruges til naturreservater eller ferieophold? Eller skrækscenariet, skal de sælges til private, danske eller udenlandske rigmænd, og bruges til jagtreservater, wellness-hoteller, konferencecentre eller luksus ferieparadiser til glæde for de få?
Kommentarer