Anmeldelse
Før kaffen bliver kold
- Log ind for at skrive kommentarer
Vidunderlig og klog debut om at rejse i tiden. Romanen er stramt komponeret, stemning og skrivestil umiskendelig japansk.
Hvis man begynder at reflektere nærmere over det, så er tidsrejser ikke lige sådan noget, man bare gør. Både fordi det kun er noget, der kan lade sig gøre i fantasien, men også på grund af de vidtrækkende konsekvenser, det ville have, hvis det rent faktisk var muligt.
I den japanske debutroman ’Før kaffen bliver kold’ leges der med tanken om, hvad man ville gøre, hvis man kunne rejse tilbage i tiden, hvem man ville ønske at møde – og hvorfor. I Tokyo går der en vandrehistorie om, at i en af byens stille gader ligger der en gammel café, hvor man kan blive budt på andet og mere end en god kop kaffe. Her er det nemlig muligt at booke en rejse tilbage i tiden. Der er dog en grund til, at det ikke er blevet en verdenssensation, for knyttet til tilbuddet følger en lang række regler og benspænd, hvilket bevirker, at der ikke er mange mennesker, der har benyttet sig af det ellers gode og (næsten) gratis tilbud.
I bogen følger man en række personer, der af forskellige årsager ønsker at ændre på noget i fortiden – og derfor frekventerer den mystiske café. Man møder også de mennesker, der driver caféen, og man får løbende en forståelse for hver enkelt persons valg, handlinger og følelsesliv – og hvad de har af fortrydelser og ønsker. Gennem ikke altid kronologiske nedslag bliver disse menneskers skæbner og liv filtret ind i hinanden, og nær slutningen er de umiddelbart enkeltstående passager med ét forvandlet til et samlet hele, hvor man pludselig ser den røde tråd.
Man bliver revet med af historien, der både er bevægende og sørgelig, men også optimistisk og håbefuld. De tidsrejsende mennesker trodser diverse benspænd om at sidde på en bestemt stol i caféen, og at den person, man eventuelt ønsker at møde, også skal have besøgt caféen på et tidspunkt og ikke mindst, at det er meget vigtigt, at man vender tilbage til nutiden, før ens kaffe bliver kold. Det der nok overrasker mest er, at man slet ikke får mulighed for at ændre på fremtiden, hvilket giver ret god mening, når man tænker over hvilke konsekvenser, det ville kunne have. Men hvorfor så tage rejsen? Det spørgsmål kan du få svar på i denne lille strålende, kloge og vidunderlige bog, der allerede er et internationalt Booktok-hit. Der udkommer to efterfølgere på dansk i efteråret 2024.

Kommentarer