En moderne fortælling om form, der ikke er fast, og liv, der ikke slutter ved døden. Dea Sofie Kudsk har skrevet en poetisk roman om kvindeskæbner med et strejf af magisk realisme.
I romanen er tid og form, som vi kender det, sat ud af spil. Når kvinderne dør, dør de ikke rigtigt. De bliver til fuglekvinder. Fuglekvinderne har levet før og kan leve igen som nye kvinder eller som dyr.
”Fuglekvinderne holder tiden fast mellem tænderne siger Gloria. Når de gliver slip forsvinder hundrede år eller mere fra menneskenes liv. Når de holder næbbene lukkede og ikke lader tiden skinne igennem kan en time vare for evigt”. (...) ”Fuglekvinderne var hverken mennesker eller fugle. De var heller ikke både kvinder og fugle. Fuglekvinderne var det man sagde fordi man ikke vidste hvad man ellers skulle kalde dem (…) Fuglekvinderne var beskyttere og ødelæggere. De holdt regnskab og de hørte alt. Dem der straffede dem allerhårdest var deres egne lærlinge”.
Romanens hovedperson er den unge pige Emma. Hendes fortælling smelter sig sammen med forrige liv og andre kvindeskæbner. For eksempel Alma, hvis dagbøger vi læser og Adda, der som 16-årig hænger sig i familiens æbletræ.
Forfatteren debuterede i 2017 med romanen Bogatana, der undersøger rejsen som en tilstand mere end en bevægelse fra A til B. I denne roman leger Kudsk igen med begreberne, og man skal holde tungen lige i munden, når Dea Sofie Kudsk behandler reinkarnation, slægtshistorier, forvandlinger og ikke mindst kvindebilledet.
Sproget er poetisk og har en moderne tone og en fragmenteret stil. Der er for eksempel ikke et eneste komma i romanen. Kan du lide at læse digte eller danske forfattere som Josefine Klougart, Christina Hesselholdt eller Helle Helle, bør du give Dea Sofie Kudsk en chance.
Kommentarer