Anmeldelse
Firdaus af Nawal al-Sa'dawi
- Log ind for at skrive kommentarer
En egyptisk kvinde fortæller sin triste livshistorie præget af undertrykkelse, fattigdom og prostitution, mens hun i Cairos berygtede kvindefængsel venter på at blive henrettet for mordet på sin alfons.
Anbefalet af bibliotekar Stine Juhl Hall, Ledøje-Smørum Bibliotek
- Jeg tror ikke, du kan slå ihjel.
- Hvorfor ikke?
- Fordi du er for blid.
- Hvem har fortalt dig, at det ikke er lige netop blidhed der skal til for at slå ihjel?
… Jeg hævede min hånd og slog ham i ansigtet…
- at stikke en kniv i struben på dig er lige så let og kræver nøjagtig samme bevægelse.
Da han så på mig denne gang, var hans øjne fyldt med rædsel. (s. 137)
Firdaus er en dødsdømt egyptisk kvinde, der kun afventer dommens eksekvering. Hun tillader lægen/forskeren Saadawi at høre hendes historie – Nøgleordet her er ’tillader’, for i størstedelen af Firdaus’ liv har andre haft magten over hende: Faderen, der lader sin kone og børn gå sultne og forslåede i seng. Onklen, der dog giver Firdaus en uddannelse, men hurtigt skiller sig af med hende, da hun bliver kvinde. Ægtemanden med den væskende svulst på hagen, der slår og sulter hende. Og bordelmutteren, der lejer hende ud til fremmede mænd og selv beholder indtjeningen.
Den røde tråd i Firdaus’ liv er, at ingen vil hjælpe hende til at finde en plads i livet, men hellere undertrykker og bebrejder hende hendes situation. Dette får Firdaus til at udvikle et næsten kynisk (og efter sin egen mening) klarsyn på tilværelsen; ’Mændene svigter dig, og derefter straffer de dig fordi du er svigtet… Mændene tvinger dig ind i ægteskab for derefter at straffe dig... De kvinder der svigtes mindst er de prostituerede, og ægteskab er den livsform, der giver kvinderne de fleste lidelser’. (s. 120)
Vendepunktet indtræffer, da hun stikker af fra bordellet og modtager 10 pund for sine ydelser. ’Nu kunne jeg selv vælge… jeg kunne afvise den mand jeg af en eller anden grund ikke synes om og sige ja til ham, jeg havde lyst til’. (s. 96)
Fra dette øjeblik har Firdaus magt og selvbestemmelse over sit liv og sin krop – og hun har ingen intention om at give den fra sig igen. Så da en alfons vil tiltvinge sig del af Firdaus’ indkomst, kæmper hun imod og vinder – Han dør.
Romanen ’Firdaus’ er en lille og hurtigt læst bog, men det betyder dog ikke, at Firdaus’ liv er let fordøjeligt. Denne anbefaling har altså kun berørt overfladen af Firdaus’ liv og følelser.
Som læser levede jeg mig ind i Firdaus’ lidelser og umenneskelige behandling, og ja, jeg kom også til at hade de mænd, Firdaus mødte gennem livet. Dermed er hendes historie på sin vis en universel kvindeberetning fra et stærkt patriarkalt samfund, hvor denne uretfærdighed skildres klart i al sin forfærdelighed.
Forfatteren Saadawi er sociolog, læge, forfatter og en af Egyptens førende feminister. Hun skriver primært om arabiske kvinders seksualitet og stilling i samfundet. Da Saadawi udgiver bogen ’Women and sex’ i 1972, bliver hun fyret fra det Egyptiske Sundhedsministerium. Hun begynder at forske i kvinder og neuroser med udgangspunkt i kvindelige dødsdømte fanger – og Firdaus er netop en dødsdømt kvinde. I 1981 stifter Saadawi AWSA - Arab Women’s Solidarity Association – den første lovlige feministiske organisation i Egypten.
Oversat af Mette Korsgaard-Pedersen fra den engelske udgave 'Woman at Point Zero'. Originaltitel: 'Dar el Addab'. Rosinante, 1986. 144 sider
Læs mere om Nawal al-Sa'dawi på hendes hjemmeside
Lån bogen på

Kommentarer