Fem sorte høns af Nevil Shute

En gruppe europæiske kvinder drives som krigsfanger rundt i det japansk-besatte Malaya under 2 verdenskrig; da en af dem efter krigen vender tilbage, erfarer hun, at hendes redningsmand stadig lever, og hun beslutter at efterspore ham.

Anbefalet af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne

Lån bogen på

Da jeg var 12 havde, jeg et blødt punkt for Bryan Brown!

Den australske skuespiller, som nogle måske husker fra megahittet "Coctail", hvor han spillede over for Tom Cruise - der i parentes bemærket ikke scorede mange points hos mig. Andre husker ham måske fra samspillet med Sigourny Weaver i "Gorillaer i disen" eller som storcharmøren i tåreperseren "Tornfuglene".

Jeg husker ham fordi han spillede den australske krigsfange, der møder en ung engelsk kvinde, Jean, i Malaysias hededampende jungle under anden verdenskrig. Hun er sammen med en større flok kvinder og børn tvunget til at vandre rundt og rundt i månedsvis, fordi den japanske besættelsesstyrke ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre med deres besværlige flok krigsfanger. Så de bliver sendt fra A til B til C i et forsøg på at skubbe besværlighederne videre til næste fangelejr.

Da Bryan Brown møder flokken på en støvet og sitrende landevej, er den allerede skrumpet betydeligt i forhold til udgangspunktet. For ikke alle klarer sig ved spise ris, ris og ris, mens skoene slides til laser og den engelske indstilling må sammensmelte med den asiatiske, hvis man skal overleve. Og så stjæler Bryan Brown, i en blanding af overmod, et forsøg på at gøre indtryk på en køn ung pige og medlidenhed med fangernes udsultede tilstand, fem sorte høns fra japanerne.
Han bliver naturligvis fanget. Og naglet til en dør og pisket til blods!

Hvis sandheden skal frem, så stammer min interesse for "Fem store høns" ikke i første omgang fra Bryan Brown. Den stammer fra den roman, som er forlægget for miniserien, og som jeg havde læst et par gange, inden jeg opdagede Bryan Browns fortræffeligheder.

Nevil Shute har skrevet mange romaner, og "Fem sorte høns" hører absolut til mine favoritter. Hans sprog er afdæmpet, på mange måder britisk, og hans personer lever og træder ud fra siderne, så man ikke kan undgå at blive fanget. Nogle vil måske betegne historien som kulørt. Og det er den måske også. Den er i al fald filmisk og medrivende. Men den formår også at sætte perspektiv på krigens elementer, og han undgår at falde i fælden med at skildre japanerne som onde, briterne som ædle og malajerne som kulørte indfødte.

Han formår at skrive en fængende historie, som faktisk skifter fokus flere gange undervejs. For begivenhederne i Malaysia er kun en del af beretningen. Der er tiden til sidst - i Australien. Og tiden ind imellem - i London efter krigen. For romanen starter her, hvor en uhyre britisk sagfører kommer i kontakt med Jean. Han betages af hende og hjælper med at få hende til Malaysia, hvor hun vil hjælpe sine tidligere malaysiske venner med at bygge en brønd. Undervejs finder hun ud af, hvad der skete med den unge australske krigsfange, der forsøgte at hjælpe hende dengang.
Sagførerens betagelse af Jean er nænsomt skildret, og lige så nænsomt begynder han at trække følehornene til sig i slutningen, da… Men det må I selv finde ud af ved at læse romanen.

Jeg kan dog godt røbe, at jeg også havde udviklet et blødt punkt for Gordon Jackson. Kendt som butleren Hudson fra tv-serien "Herskab og tjenestefolk". Men det er en helt anden historie….


Oversat af Oversat af Mich Vraa. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998. 350 sider.