Anmeldelse
Fedel-lej af Dianne Hofmeyr
Farverig og sprælsk gendigtning af et sydafrikansk eventyr om musikkens magi og om at stå fast og forfølge sine drømme trods modgang.
Abe finder en magisk musikbue og nægter at opgive den selv til dyrenes konge, og historien handler således om at forfølge det, man er god til, men også om musikkens universelle magt.
Hovedpersonen Abe bliver lykkelig, da han finder et musikinstrument under et træ – en makwelane – og finder ud af, at han kan frembringe dejlig musik ved at spille på den. Da Hyæne dukker op og hårdnakket påstar, at det er hans, vil Abe ikke acceptere det, og de går til dyrenes konge Løve for at få en afgørelse. Da Løve også vil have makwelanen, beder Abe om lov til at spille en sidste gang, og da han slår buen an, bliver alle dyrene grebet af musikken og får en ustyrlig lyst til at danse. Abe spiller og spiller, og dyrenes fødder kan ikke stoppe med at danse, selvom de falder om af udmattelse. Til sidst tilbyder Løve desperat sit kongerige til Abe, hvis han bare vil stoppe med at spille, men Abe vil meget hellere beholde makwelanen. Da Løve og de andre dyr er faldet i søvn, klatrer Abe op et træ, så han kan have sin magiske musikbue i fred, og sådan ender Abe med at bo i træerne.
Tegnestilen er fjollet og gakket og minder en smule om den kendte børnebogsforfatter og illustrator Tony Ross; den vil helt sikkert være et hit for børn i 4 til 6-års-alderen med sine lidt vilde og sjove detaljer. For eksempel har skurken, den usympatiske Hyæne, som tydeligvis selv synes, at han er lidt cool, fået seje solbriller på, men samtidig lugter han åbenbart ikke så godt, for fluerne sværmer konstant om hovedet på ham. Dyrenes konge, den magtfulde og muligvis lidt forfængelige Løve, er blevet pyntet med øreringe og halskæde, men det hjælper desværre ikke at se godt ud, når man bliver fortryllet af tonerne fra den magiske makwelane.
Jeg har en stor kærlighed til eventyr, og det at høre andre landes folkeeventyr giver et spændende og værdifuldt indblik i andre kulturer. Eventyrformens klart definerede roller, hvem der er gode, og hvem der er onde, gør det fremmede lettilgængeligt for barnet, som med det samme vil holde med Abe og forstå trangen til at beholde og spille på den magiske makwelane.
Farverig og sprælsk gendigtning af et sydafrikansk eventyr om musikkens magi og om at stå fast og forfølge sine drømme trods modgang.
Abe finder en magisk musikbue og nægter at opgive den selv til dyrenes konge, og historien handler således om at forfølge det, man er god til, men også om musikkens universelle magt.
Hovedpersonen Abe bliver lykkelig, da han finder et musikinstrument under et træ – en makwelane – og finder ud af, at han kan frembringe dejlig musik ved at spille på den. Da Hyæne dukker op og hårdnakket påstar, at det er hans, vil Abe ikke acceptere det, og de går til dyrenes konge Løve for at få en afgørelse. Da Løve også vil have makwelanen, beder Abe om lov til at spille en sidste gang, og da han slår buen an, bliver alle dyrene grebet af musikken og får en ustyrlig lyst til at danse. Abe spiller og spiller, og dyrenes fødder kan ikke stoppe med at danse, selvom de falder om af udmattelse. Til sidst tilbyder Løve desperat sit kongerige til Abe, hvis han bare vil stoppe med at spille, men Abe vil meget hellere beholde makwelanen. Da Løve og de andre dyr er faldet i søvn, klatrer Abe op et træ, så han kan have sin magiske musikbue i fred, og sådan ender Abe med at bo i træerne.
Tegnestilen er fjollet og gakket og minder en smule om den kendte børnebogsforfatter og illustrator Tony Ross; den vil helt sikkert være et hit for børn i 4 til 6-års-alderen med sine lidt vilde og sjove detaljer. For eksempel har skurken, den usympatiske Hyæne, som tydeligvis selv synes, at han er lidt cool, fået seje solbriller på, men samtidig lugter han åbenbart ikke så godt, for fluerne sværmer konstant om hovedet på ham. Dyrenes konge, den magtfulde og muligvis lidt forfængelige Løve, er blevet pyntet med øreringe og halskæde, men det hjælper desværre ikke at se godt ud, når man bliver fortryllet af tonerne fra den magiske makwelane.
Jeg har en stor kærlighed til eventyr, og det at høre andre landes folkeeventyr giver et spændende og værdifuldt indblik i andre kulturer. Eventyrformens klart definerede roller, hvem der er gode, og hvem der er onde, gør det fremmede lettilgængeligt for barnet, som med det samme vil holde med Abe og forstå trangen til at beholde og spille på den magiske makwelane.
Kommentarer