Der er glimt af dyb uro, af sorg, af vemod, men også af glæde og megen lykke i Cecil Bødkers samling af erindringsblade. Nogle er helt konkret fra barndommens land, mens andre er mere eventyragtige.
Anbefalet af bibliotekar Agnes Tegen Kristensen, HvidovreBibliotekerne
Lån bogen på 
Det begyndte ikke med at læse. Det begyndte med at høre efter når far læste – i ulvetimen sidst på eftermiddagen, når vi var trætte og sultne og havde en tilbøjelighed til at søge ud i køkkenet, hvor mor ikke ville have os når hun skulle lave mad.” Sådan indleder Cecil Bødker novellen ’Bogen’ i denne samling af erindringsblade, der blev udgivet i 1997.
Cecil Bødker fortæller i et ligefremt og til tider fabulerende sprog om sin opvækst . Hun beretter for eksempel om, hvordan hun fik navnet Cecil. Jo, det skyldtes to ting : Egentlig skulle hun have heddet Cecilie – efter Johannes V. Jensens og Blichers figurer, men da der samtidig kom det nye cigaretmærke på gaden ved navn Cecil, ja så syntes familien, at det var et passende navn til hende – og sådan blev det!
Allerede meget tidligt begyndte Cecil Bødker at skrive digte, opmuntret af sin far, og det endte med, at hun fik en digtsamling antaget, og derefter tog det for alvor fart med at skrive.
Cecil Bødkers far spiller i det hele taget en central rolle i novellesamlingen. Hun fortæller i novellen ”En håndfuld sand” om, hvordan han en juleaften fandt på en leg: for ikke at forstyrre i køkkenet ville den af børnene, der turde løbe til stranden og hente en håndfuld sand få en hel femogtyveøre! Cecil Bødker var ikke meget for det – der var jo ugler i parken og de var farlige! Men hun gjorde det – og fik sin belønning, men meget sand var der ikke tilbage, da hun vendte hjem!
Fortællingen 'En fisketur' er en meget gribende beretning om to drenge, der tager på fisketur i en jolle. De vil hjælpe deres mor, der ikke har meget at leve af. Men strømmen spiller dem et puds, og drengene kommer kun med nød og næppe tilbage til land. Den er spændende som en anden kriminalnovelle.
Helt forskellig fra denne er fortællingen ”Indre Maria” om en lidt kejtet og enfoldig mand Alexander, der passer sit hønsehus og sine høns som sine egne børn og samtidig har en drøm om pigen Maria, men hvilken frygtelig skæbne, der rammer ham!
Titelnovellen 'Farmors øre' er den mest fabulerende i denne samling. ”Når jeg stod oprejst ved siden af farmors stol var hendes store hvide øre lige foran mig og jeg kunne se hende langt ind i hodet. Det var der ingen andre der kunne, de var for store både i størrelse og alder.” og nu var farmor død, men hvad var der blevet af hendes øre? Ingen ville sige det! Men nu har jeg selv fundet ud af det og jeg bor nu i farmors værelse og døren er låst, men det spiller ingen rolle, for: ”Dengang hun levede havde vi meget tilfælles, nu hvor hun ikke lever mere er vi fælles om alt.” Sådan slutter Cecil Bødker novellen 'Farmors øre'.
Der er glimt af dyb uro, af sorg, af vemod, men også af glæde og megen lykke i Cecil Bødkers samling af erindringsblade. Nogle er helt konkret fra barndommens land, mens andre er mere eventyragtige. Det er en del af et større forfatterskab, hvor fantasien og skriveglæden bliver sat i focus.
Cecil Bødkers bog "Farmors øre" findes også som lydbog. Udgivet i 1998. 5 kassettebånd.
Mere information om forfatterskabet på www.bibliotek.dk
Gyldendal, 1997. 159 sider
Kommentarer