Anmeldelse
Fåredagbogen
Lavmeldt debut om at rykke sit liv op med rode og bosætte sig på en gård sammen med mennesker, får og andre dyr.
Har du somme tider lyst til at flytte fra byen for at finde roligere omgivelser – og måske, et mere simpelt liv? Måske har du allerede set Bonderøven i tv og tænkt tanken? ’Fåredagbogen’ er en fortælling, der giver dig endnu mere lyst til at forfølge idéen. Kort fortalt handler værket om en akademiker, der flytter ud på landet og får ansvaret for en stor flok får. Det går selvfølgelig ikke som forventet, da får er omskiftelige væsener.
Skildringen af fårene er både humoristisk, provokerende og seriøs. Den viser, hvor hurtigt ting forandrer sig; at dyrene ikke altid indordner sig. Dagbogsformen fungerer rigtig fint, da de nøgterne betragtninger af dyrene – blandet med akademikerens undren – for det meste driver læsningen fremad. Som her hvor en ny balle placeres hos fårene:
”Jeg fik den på plads helt uden ulykker. Nøgleord: Tag dig tid, lær af erfaringer, gør tingene på samme måde og konsekvent. Bliv en bondemand. Eller gør i hvert fald tingene ordentligt.”
I løbet af dagbogen reflekterer hovedpersonen mere eller mindre vellykket over livets små og store ting. Ét af de stærkeste afsnit i bogen er en refleksion over de sociale medier, og hvad der skal til for at noget findes og er værd at like. Passagen er en smuk skildring af livet på gården, kombineret med en udlægning af, at de en periode havde en Facebookside, som ikke havde den store succes. Til sidst i denne passage står der: ”Man skal måske tilpasse sig, for at folk kan lide en, men hvad er det for en kærlighed?”
Andre steder er disse refleksioner og udlægninger præget af klicheer og lommefilosofier, som når hovedpersonen fx konkluderer, at vi køber alt fra Kina i dag som en konklusion på, om vi overhovedet har brug for at holde får. Disse passager er med til at gøre værket langt, til tider lidt kedeligt, fordi stilen og tankerækkerne kører lidt i samme rille.
Hvis man som læser godtager de ovenstående nøgleord fra citatet: gør tingene på samme måde og konsekvent, er det faktisk en god læseoplevelse, selvom den er præget af gentagelser. Det er en intens skildring af livet med får og af, hvordan man arbejder sig ind i sit nye liv. 'Fåredagbogen' giver en fin forståelse af, hvad det vil sige at holde dyr, at holde af dem og i sidste ende med at slå dem ihjel for at spise dem.
Lavmeldt debut om at rykke sit liv op med rode og bosætte sig på en gård sammen med mennesker, får og andre dyr.
Har du somme tider lyst til at flytte fra byen for at finde roligere omgivelser – og måske, et mere simpelt liv? Måske har du allerede set Bonderøven i tv og tænkt tanken? ’Fåredagbogen’ er en fortælling, der giver dig endnu mere lyst til at forfølge idéen. Kort fortalt handler værket om en akademiker, der flytter ud på landet og får ansvaret for en stor flok får. Det går selvfølgelig ikke som forventet, da får er omskiftelige væsener.
Skildringen af fårene er både humoristisk, provokerende og seriøs. Den viser, hvor hurtigt ting forandrer sig; at dyrene ikke altid indordner sig. Dagbogsformen fungerer rigtig fint, da de nøgterne betragtninger af dyrene – blandet med akademikerens undren – for det meste driver læsningen fremad. Som her hvor en ny balle placeres hos fårene:
”Jeg fik den på plads helt uden ulykker. Nøgleord: Tag dig tid, lær af erfaringer, gør tingene på samme måde og konsekvent. Bliv en bondemand. Eller gør i hvert fald tingene ordentligt.”
I løbet af dagbogen reflekterer hovedpersonen mere eller mindre vellykket over livets små og store ting. Ét af de stærkeste afsnit i bogen er en refleksion over de sociale medier, og hvad der skal til for at noget findes og er værd at like. Passagen er en smuk skildring af livet på gården, kombineret med en udlægning af, at de en periode havde en Facebookside, som ikke havde den store succes. Til sidst i denne passage står der: ”Man skal måske tilpasse sig, for at folk kan lide en, men hvad er det for en kærlighed?”
Andre steder er disse refleksioner og udlægninger præget af klicheer og lommefilosofier, som når hovedpersonen fx konkluderer, at vi køber alt fra Kina i dag som en konklusion på, om vi overhovedet har brug for at holde får. Disse passager er med til at gøre værket langt, til tider lidt kedeligt, fordi stilen og tankerækkerne kører lidt i samme rille.
Hvis man som læser godtager de ovenstående nøgleord fra citatet: gør tingene på samme måde og konsekvent, er det faktisk en god læseoplevelse, selvom den er præget af gentagelser. Det er en intens skildring af livet med får og af, hvordan man arbejder sig ind i sit nye liv. 'Fåredagbogen' giver en fin forståelse af, hvad det vil sige at holde dyr, at holde af dem og i sidste ende med at slå dem ihjel for at spise dem.
Kommentarer