Anmeldelse
Fanny Hill af John Cleland
Historie om den forældreløse Fanny, der ender som glædespige på et bordel, er uden tvivl en klassiker, og den holder stadig. Mænd med tendens til penismisundelse bør dog holde sig langt væk!
Den unge, forældreløse og uskyldige Fanny Hill ankommer til London og møder her en ældre, venlig kvinde. Kvinde tager hende under sine vinger, og den usikre Fanny er glad. Lidet aner hun dog, at hun er tiltænkt at skulle være glædespige på kvindens bordel. Snart introduceres hun for seksuallivets mange glæder, der pilles og røres og lures gennem nøglehuller, og Fannys ild er tændt.
Hun forelsker sig dog snart i Charles og stikker af sammen med ham, men desværre sendes den unge mand væk på en lang sørejse, og Fanny aborterer deres nyligt undfangne barn i bare sorg og længsel. Atter er Fanny overladt til sig selv og havner igen på et af byens finere bordeller. Her går det lystigt derudad med sex dagen lang, indtil alt ender godt for Fanny, som genforenes med sit livs kærlighed.
I Fanny Hill er det ikke ”gørelsen” men ”størrelsen” det kommer an på. Enhver mand, ligegyldigt hvor veludrustet han måtte være, kan hente sig en gedigen omgang penis-misundelse ved læsningen af Fanny Hill. Den ene ”maskine” er større end den anden, mødomme brydes i ét væk, og blodet flyder i stride, erotiske strømme. Stort set alle glædespigerne er blussende jomfruer, der svømmer væk i nydelse og benovelse over de ædle, enorme, maskuline vedhæng.
Fanny Hill er uden tvivl en klassiker, og den holder stadig. Det er tydeligt, at den er skrevet af en mand, som godt kan lide idéen om blussende jomfruer og mænd med penisser som veludrustede hingste, men samtidig er der hele vejen igennem livsglæde og gensidig respekt mellem kønnene.
Fanny Hill er en roman om en glædespige med tryk på ”glæde”. Der er ingen undertrykte prostituerede eller sociale problemstillinger i bogen. Dog må jeg sige, at knap 300 sider med beskrivelser af samlejer godt kan gå hen og blive en lille smule kedeligt – selv om Fanny Hill er kvinde for at variere sine udskejelser.
Fanny Hill blev skrevet i 1748 af John Cleland, mens han sad i gældsfængsel i London. Romanen blev lovliggjort i Danmark i 1965 og havde afgørende betydning for pornoens lovliggørelse nogle år senere.
At forlaget vælger at genoptrykke romanen netop nu, kan vist kun skyldes den interesse, der er i tiden for erotisk litteratur. Man kan nærmest tale om en hel erotiske bølge indenfor litteraturen, som har taget fart efter udgivelsen af verdenssuccesen ’Fifty Shades of Grey’. Mange forarges og ryster på hovedet af ’Fifty Shades’, men jeg må altså sige, at den er det rene vand ved siden af ’Fanny Hill’. Helt ærligt, så balancerer Fanny Hill - i mine (frigjorte) øjne - på vippen mellem erotik og porno. Og det er ganske underholdende.
Historie om den forældreløse Fanny, der ender som glædespige på et bordel, er uden tvivl en klassiker, og den holder stadig. Mænd med tendens til penismisundelse bør dog holde sig langt væk!
Den unge, forældreløse og uskyldige Fanny Hill ankommer til London og møder her en ældre, venlig kvinde. Kvinde tager hende under sine vinger, og den usikre Fanny er glad. Lidet aner hun dog, at hun er tiltænkt at skulle være glædespige på kvindens bordel. Snart introduceres hun for seksuallivets mange glæder, der pilles og røres og lures gennem nøglehuller, og Fannys ild er tændt.
Hun forelsker sig dog snart i Charles og stikker af sammen med ham, men desværre sendes den unge mand væk på en lang sørejse, og Fanny aborterer deres nyligt undfangne barn i bare sorg og længsel. Atter er Fanny overladt til sig selv og havner igen på et af byens finere bordeller. Her går det lystigt derudad med sex dagen lang, indtil alt ender godt for Fanny, som genforenes med sit livs kærlighed.
I Fanny Hill er det ikke ”gørelsen” men ”størrelsen” det kommer an på. Enhver mand, ligegyldigt hvor veludrustet han måtte være, kan hente sig en gedigen omgang penis-misundelse ved læsningen af Fanny Hill. Den ene ”maskine” er større end den anden, mødomme brydes i ét væk, og blodet flyder i stride, erotiske strømme. Stort set alle glædespigerne er blussende jomfruer, der svømmer væk i nydelse og benovelse over de ædle, enorme, maskuline vedhæng.
Fanny Hill er uden tvivl en klassiker, og den holder stadig. Det er tydeligt, at den er skrevet af en mand, som godt kan lide idéen om blussende jomfruer og mænd med penisser som veludrustede hingste, men samtidig er der hele vejen igennem livsglæde og gensidig respekt mellem kønnene.
Fanny Hill er en roman om en glædespige med tryk på ”glæde”. Der er ingen undertrykte prostituerede eller sociale problemstillinger i bogen. Dog må jeg sige, at knap 300 sider med beskrivelser af samlejer godt kan gå hen og blive en lille smule kedeligt – selv om Fanny Hill er kvinde for at variere sine udskejelser.
Fanny Hill blev skrevet i 1748 af John Cleland, mens han sad i gældsfængsel i London. Romanen blev lovliggjort i Danmark i 1965 og havde afgørende betydning for pornoens lovliggørelse nogle år senere.
At forlaget vælger at genoptrykke romanen netop nu, kan vist kun skyldes den interesse, der er i tiden for erotisk litteratur. Man kan nærmest tale om en hel erotiske bølge indenfor litteraturen, som har taget fart efter udgivelsen af verdenssuccesen ’Fifty Shades of Grey’. Mange forarges og ryster på hovedet af ’Fifty Shades’, men jeg må altså sige, at den er det rene vand ved siden af ’Fanny Hill’. Helt ærligt, så balancerer Fanny Hill - i mine (frigjorte) øjne - på vippen mellem erotik og porno. Og det er ganske underholdende.
Kommentarer