Et interessant bidrag til dele af Rigsfællesskabets historie, der ikke er for godt dækket ind i den nyere danske litteratur.
Både Færøerne og Grønland var oprindeligt norske, men derfor også en del af det dansk-norske rige. Ved Kielerfredens indgåelse i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige, men med en parentes i traktaten blev de nordatlantiske besiddelser undtaget og tilfaldt derfor Danmark.
Årsagerne er ikke helt klare, for da Danmark var allieret med Napoleon og derfor på tabersiden, var der ingen grund til særlige begunstigelser. En plausibel forklaring er, at sejrende England frygtede et for stærkt Norge-Sverige med kontrol over dele af Nordatlanten, mens Danmark var en meget svag nation og derfor ikke udgjorde nogen trussel.
Imidlertid følte og føler mange færinger tættere tilhørsforhold til Norge, og der har været flere forsøg på at ændre tingenes tilstand, mens de fleste nationalister i dag erkender, at færøsk kultur har stået stærkere ved at høre under det meget anderledes Danmark, mens det mere lignende Norge kunne dominere sprogligt og kulturelt.
Forfatteren, der er professor i historie ved Færøernes Universitet, gennemgår historien efter 1814 – især den politiske udvikling frem mod Hjemmestyret. Det er en god historie at få gennemgået for os danskere, hvis kendskab til de nordatlantiske øer ikke føles for stort i færingernes øjne.
Kommentarer