Anmeldelse
Fængselskapitalisme
- Log ind for at skrive kommentarer
Fængselskapitalisme er et yderst vigtigt og foruroligende værk, der i en suggestiv stil sætter fokus på en række usynlige og dybt problematiske magtformer.
Den amerikanske black studies-forsker og fængselsabolitionist Jackie Wang udgav i 2018 en samling af essays omhandlende problematikkerne ved det amerikanske retsvæsen. Nu foreligger udgaven på dansk oversat af Jonas Eika og Nanna Dahler, der også har bidraget med et efterord. Det næste jeg skriver, troede jeg aldrig at jeg i mit hverv som anmelder skulle skrive, men allerede forordet, som er skrevet af Mikas Lang, gør dette værk læseværdigt. Hans forord er decideret rørende læsning, fordi det er så smukt, ærligt og rammende ift. til selve værket. Bedre intro kunne man ikke ønske sig.
Men nu til værket, der består af en række essays, skrevet af Jackie Wang. Desuden indeholder værket nogle poetiske og meget rørende sekvenser, hvor man kommer helt tæt på Wangs forhold til sin familie og herunder fængslede bror. En personlig beretning, som er smeltet ind i en overvejende del af essayene, og som skaber en forståelse for mennesket bag fængselsmuren og familien, der ser på og føler sig magtesløs. Essayene fremhæver den stærke profilering og gennemgående racisme, som indfanger fattige sorte i Minotauros’ labyrint, idet de tidligt i livet gældsættes. Desuden viser Wang, hvordan private virksomheder tjener penge på eksempelvis fodlænker sat om fattige og dybt forgældede sortes ankler.
Wangs stil er suggestiv, men uden at blive konkluderende. Og det er hendes helt store styrke. Hun trækker elegant tråde fra og mellem de helt store teoretikere, såsom Foucault, Marx, Luxemburg, Agamben m.fl., og skaber forbindelse til hændelser, vi kender fra medierne samt sin egen personlig historie. Derved er ’Fængselskampitalisme’ en imponerende smeltedigel, der giver plads til både dem, der sætter ord på problemernes ophav og væsen og dem, det så at sige går ud over.
Med blandingen af på den ene side essays og poesi og på den anden side personlige beretninger og verdenshistoriens store teoretikere er ’Fængselskapitalisme’ et værk, der ikke sådan lader sig indfange og tæmme. Og dét giver den karakter og grund til at stå på enhver boghylde verden over.
Min eneste anke mod værket er, at den som sådan ikke præsenterer nye pointer. I hvert fald ikke her i slutningen af 2021. Og derved kan man diskutere, om oversættelsen kommer en kende for sent. Men der er ingen tvivl om, at det er et værk, hvis vægtighed gør, at det bør og skal være tilgængeligt i en dansk udgave. Og her må jeg bare sige: Bedre sent end aldrig. Efterordet kommer da også min anke til livs, idet der heri åbnes for italesættelsen af en dansk fængselskapitalisme, hvorfor Wang på sin vis genaktualiseres ved at blive anvendt til at vende øjnene mod os selv og vores eget samfund. Dét giver stof til eftertanke.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fængselskapitalisme er et yderst vigtigt og foruroligende værk, der i en suggestiv stil sætter fokus på en række usynlige og dybt problematiske magtformer.
Den amerikanske black studies-forsker og fængselsabolitionist Jackie Wang udgav i 2018 en samling af essays omhandlende problematikkerne ved det amerikanske retsvæsen. Nu foreligger udgaven på dansk oversat af Jonas Eika og Nanna Dahler, der også har bidraget med et efterord. Det næste jeg skriver, troede jeg aldrig at jeg i mit hverv som anmelder skulle skrive, men allerede forordet, som er skrevet af Mikas Lang, gør dette værk læseværdigt. Hans forord er decideret rørende læsning, fordi det er så smukt, ærligt og rammende ift. til selve værket. Bedre intro kunne man ikke ønske sig.
Men nu til værket, der består af en række essays, skrevet af Jackie Wang. Desuden indeholder værket nogle poetiske og meget rørende sekvenser, hvor man kommer helt tæt på Wangs forhold til sin familie og herunder fængslede bror. En personlig beretning, som er smeltet ind i en overvejende del af essayene, og som skaber en forståelse for mennesket bag fængselsmuren og familien, der ser på og føler sig magtesløs. Essayene fremhæver den stærke profilering og gennemgående racisme, som indfanger fattige sorte i Minotauros’ labyrint, idet de tidligt i livet gældsættes. Desuden viser Wang, hvordan private virksomheder tjener penge på eksempelvis fodlænker sat om fattige og dybt forgældede sortes ankler.
Wangs stil er suggestiv, men uden at blive konkluderende. Og det er hendes helt store styrke. Hun trækker elegant tråde fra og mellem de helt store teoretikere, såsom Foucault, Marx, Luxemburg, Agamben m.fl., og skaber forbindelse til hændelser, vi kender fra medierne samt sin egen personlig historie. Derved er ’Fængselskampitalisme’ en imponerende smeltedigel, der giver plads til både dem, der sætter ord på problemernes ophav og væsen og dem, det så at sige går ud over.
Med blandingen af på den ene side essays og poesi og på den anden side personlige beretninger og verdenshistoriens store teoretikere er ’Fængselskapitalisme’ et værk, der ikke sådan lader sig indfange og tæmme. Og dét giver den karakter og grund til at stå på enhver boghylde verden over.
Min eneste anke mod værket er, at den som sådan ikke præsenterer nye pointer. I hvert fald ikke her i slutningen af 2021. Og derved kan man diskutere, om oversættelsen kommer en kende for sent. Men der er ingen tvivl om, at det er et værk, hvis vægtighed gør, at det bør og skal være tilgængeligt i en dansk udgave. Og her må jeg bare sige: Bedre sent end aldrig. Efterordet kommer da også min anke til livs, idet der heri åbnes for italesættelsen af en dansk fængselskapitalisme, hvorfor Wang på sin vis genaktualiseres ved at blive anvendt til at vende øjnene mod os selv og vores eget samfund. Dét giver stof til eftertanke.
Kommentarer