Anmeldelse
Faderen – et opgør af Niklas Frank
Vrede og had er de to fremherskende følelser i sønnens opgør med sin far, som var tysk generalguvernør i det besatte Polen under 2. Verdenskrig.
Niklas Frank var 7 år, da hans far, Hans Frank, blev dømt til døden ved hængning under Nürnbergprocessen i 1946. Niklas Frank sætter sig for at lave endnu en Nürnbergproces, hvor faderen er den eneste anklagede. Han selv er både anklager, dommer og bøddel, og hele retssagen er direkte henvendt til faderen. Han bygger sin retssag op på det, han selv husker, men især på faderens mere end 40 efterladte dagbøger, breve, billeder og dokumenter. Niklas Franks mor talte sjældent om faderen efter hans død.
Niels Frank føler sig heldig, fordi han ”kan samle dit livs laser af kød sammen fra Europas og USA's arkiver og betragte dem nøje i fred for usandfærdigt familievrøvl. Ligegyldigt hvordan jeg bearbejder den med skalpel eller hammer kommer der et klassisk tysk monster frem”.
Faderen var uddannet jurist og interesserede sig for kunst og kultur, men efter Hitlers magtovertagelse avancerede han, og det kulturelle blev sat i baggrunden. I 1933 blev han justitsminister i Bayern, og i 1939 generalguvernør i Polen med ansvaret for at opretholde lov og orden i det besatte land. Dermed blev han ansvarlig for drabene af mange tusinde polakker. Men under retssagen forpasser han enhver lejlighed til at vise nogen form for medmenneskelighed og skyld. Det nærmeste han kommer i forhold til skyldfølelse, er hans svar på spørgsmålet om, hvilket mål han havde sat sig, da han blev udnævnt til generalguvernør i Polen: ”mit mål var at garantere retfærdighed uden at krænke krigens interesser”.
Niklas Frank håber, at han at han ved denne anden retssag kan lære sin far bedre at kende og finde bare en lille flig af medmenneskelighed og skyldfølelse, og også bare lidt om faderens kærlighed til sin søn, men han bliver skuffet. De følelser ejede faderen ikke.
’Faderen – et opgør’ givet et godt indblik i Hans Franks liv, og hvordan han lod sig styre af topnazisterne, men ligeså interessant er den indirekte historie om Niklas Frank, og om hvordan det er at vokse op som barn af en nazist. For Niklas Frank er vreden og hadet meget stærke følelser, og de kommer til udtryk mange steder i bogen, hvor Niklas Frank har mange frygtelige fantasier om, hvad han kunne tænke sig at gøre ved faderen, og det er ikke altid rar læsning.
Forlaget Silkefyret fortjener stor ros for at udgive denne bog, for selv om det er 40 år siden, bogen kom på tysk, er temaerne evig aktuelle.
Vrede og had er de to fremherskende følelser i sønnens opgør med sin far, som var tysk generalguvernør i det besatte Polen under 2. Verdenskrig.
Niklas Frank var 7 år, da hans far, Hans Frank, blev dømt til døden ved hængning under Nürnbergprocessen i 1946. Niklas Frank sætter sig for at lave endnu en Nürnbergproces, hvor faderen er den eneste anklagede. Han selv er både anklager, dommer og bøddel, og hele retssagen er direkte henvendt til faderen. Han bygger sin retssag op på det, han selv husker, men især på faderens mere end 40 efterladte dagbøger, breve, billeder og dokumenter. Niklas Franks mor talte sjældent om faderen efter hans død.
Niels Frank føler sig heldig, fordi han ”kan samle dit livs laser af kød sammen fra Europas og USA's arkiver og betragte dem nøje i fred for usandfærdigt familievrøvl. Ligegyldigt hvordan jeg bearbejder den med skalpel eller hammer kommer der et klassisk tysk monster frem”.
Faderen var uddannet jurist og interesserede sig for kunst og kultur, men efter Hitlers magtovertagelse avancerede han, og det kulturelle blev sat i baggrunden. I 1933 blev han justitsminister i Bayern, og i 1939 generalguvernør i Polen med ansvaret for at opretholde lov og orden i det besatte land. Dermed blev han ansvarlig for drabene af mange tusinde polakker. Men under retssagen forpasser han enhver lejlighed til at vise nogen form for medmenneskelighed og skyld. Det nærmeste han kommer i forhold til skyldfølelse, er hans svar på spørgsmålet om, hvilket mål han havde sat sig, da han blev udnævnt til generalguvernør i Polen: ”mit mål var at garantere retfærdighed uden at krænke krigens interesser”.
Niklas Frank håber, at han at han ved denne anden retssag kan lære sin far bedre at kende og finde bare en lille flig af medmenneskelighed og skyldfølelse, og også bare lidt om faderens kærlighed til sin søn, men han bliver skuffet. De følelser ejede faderen ikke.
’Faderen – et opgør’ givet et godt indblik i Hans Franks liv, og hvordan han lod sig styre af topnazisterne, men ligeså interessant er den indirekte historie om Niklas Frank, og om hvordan det er at vokse op som barn af en nazist. For Niklas Frank er vreden og hadet meget stærke følelser, og de kommer til udtryk mange steder i bogen, hvor Niklas Frank har mange frygtelige fantasier om, hvad han kunne tænke sig at gøre ved faderen, og det er ikke altid rar læsning.
Forlaget Silkefyret fortjener stor ros for at udgive denne bog, for selv om det er 40 år siden, bogen kom på tysk, er temaerne evig aktuelle.
Kommentarer