Den optimistiske og vedkommende historie om to migranter, der får et liv på trods, er en form for utopi vokset ud af mareridt. Romanen var shortlistet til Man Booker-prisen i 2017.
Historien om det unge par Saeed og Nadia er en meget optimistisk historie. Parret flygter fra deres hjemland på grund af krig, men romanen beskriver ikke en frygtelig flugt. Flugten foregår nemlig gennem døre, der pludselig åbner sig. Mohsis Hamids sigte er at beskrive migranterne i deres nye verden, hvordan de tilpasser sig et nyt liv, først på Mykonos, siden i London og til sidst i Californien. Og ikke mindst hvordan omverdenen tilpasser sig det faktum, at man skal leve med migranter og flygtninge. En interessant og ny vinkel på et emne, der optager hele Vesten, skrevet ud fra troen på, at forandringer ikke er verdens undergang.
Læseren præsenteres for et ungt par, der med nogle få korrektioner kunne være os selv. Deres hjemland er et sted i Mellemøsten, og der er borgerkrig. De er muslimer, Saeed lidt mere end Nadia, men bortset fra det kunne det være hvor som helst i verden. Et stort område af London er lukket af og bevogtet, her bor migranterne i huse og lejre. Den oprindelige befolkning vil skyde dem ned, men kan alligevel ikke gøre det. Man vælger at lade migranterne opføre boliger rundt om London og langsomt danne et samfund med faciliteter og infrastruktur. Undervejs hører vi også om parrets indbyrdes forhold, deres store forelskelse blegner, og de vælger at prøve noget nyt. En dør åbner sig i Californien, hvor de etablerer et nyt liv hver for sig og bevarer en livslangt venskab.
Hamid har valgt den tilgang, at migration er uundgåelig, og så kan man ligeså godt få det bedste ud af det. Han tegner ikke et rosenrødt billede af lejrene. Der er optøjer, mangel på mad, vand og elektricitet. Kampe mellem den oprindelige befolkning og migranterne og imellem migranterne indbyrdes. Alligevel kommer parret fint igennem strabadserne, men vokser fra hinanden. Saeed savner sit hjemland, Nadia følger sig frigjort i sit nye liv og ønsker slet ikke at vende tilbage.
Ifølge forfatteren selv blev han sat i gang af sin egen angst for at miste den kendte verden. Han ønskede bevidst at skrive noget, der ikke er en undergangsfortælling, men rummer et håb for verden. Andre forfattere har udmalet de frygtelige scenarier, der udspiller sig i flugtens verden. Blandt andet tyrkiske Hakan Günday, der i ’Mere, mere’ beskriver menneskesmuglernes uhyggelige verden.
’Exit West’ er en meget vedkommende bog, der blev fremhævet som en af sidste års bedste bl.a. i New York Times, The Guardian og af Obama. Et godt forsøg på at se en fremtid med en form for håb. Tankevækkende, men også lidt svær at tro på, selvom vi trænger frygteligt til positivitet. Hamid har bl.a skrevet ’Den modvillige fundamentalist’. Han er fra Pakistan og har boet i New York og London.
Kommentarer