Anmeldelse
Eventuelle pårørende af Dorthe de Neergaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Suveræn debutroman om hjemmehjælperen Helle, der samler på døde fugle og andres livshistorier.
Åh, hvor heldig kan man være? Her sidder jeg for anden uge i træk og læser en fængslende og begavet debutroman!
I sidste uge læste jeg Janni Olesens "Noget du skal vide", og i denne uge har jeg haft den store fornøjelse at læse Dorthe De Neergaards "Eventuelle pårørende".
Helle er hjemmehjælper, autodidakt, som hun selv siger. Hun er god til sit arbejde. "De gamle" er glade for hende. Det er lidt sværere at sige, hvad Helle er glad for. Hun er meget alene og holder andre mennesker på afstand. Hun har nogle sære vaner, som f.eks. at samle døde fugle op, putte dem i fryseposer og skrive findetidspunkt på posen. Poserne tager hun med hjem i fryseren, hvor de ligger side om side med giflerne, hun spiser til morgenmad. Engang imellem cykler hun på Assistens Kirkegård, hvor hun begraver fuglene.
Udover sin mærkelige vane med fuglene hører Helle sin mors stemme kommentere alt, hvad hun gør, og det er ikke en opmuntrende og kærlig stemme. Det er kommentarer som "Står du der og flirter, Helle? Du skal ikke dele ud af dig selv". Eller ”idder du der og hænger. Du skal bestille noget". Hele tiden bebrejdende og kontrollerende.
Ofte får Helle besøg af en lille, kold pige, der hedder Anna Iben. Hun er der pludselig og sover ved siden af Helle, og så forsvinder hun igen ud i den blå luft. Et langt stykke hen i romanen tror man som læser, at Helle har haft en datter, der døde som barn. Men Anna Iben er ikke Helles datter, og hun er ikke død. En dag ringer hun på.
Det sker næsten samtidig med, at Helle får en ny "patient", en mand på 51, der har været ude for en arbejdsulykke. Gerhard og Helle begynder at blive lidt glade for hinanden, men det er meget svært for Helle, når andre mennesker kommer for tæt på. Hun lyver og trækker sig.
"Eventuelle pårørende" er en original og nænsomt fortalt roman om ensomhed, skrigende ensomhed, og om psykisk ustabilitet og en virkelighed, der skrider. Portrættet af Helle er fantastisk godt skrevet! En suveræn debut!
Gyldendal, 2008. 176 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Suveræn debutroman om hjemmehjælperen Helle, der samler på døde fugle og andres livshistorier.
Åh, hvor heldig kan man være? Her sidder jeg for anden uge i træk og læser en fængslende og begavet debutroman!
I sidste uge læste jeg Janni Olesens "Noget du skal vide", og i denne uge har jeg haft den store fornøjelse at læse Dorthe De Neergaards "Eventuelle pårørende".
Helle er hjemmehjælper, autodidakt, som hun selv siger. Hun er god til sit arbejde. "De gamle" er glade for hende. Det er lidt sværere at sige, hvad Helle er glad for. Hun er meget alene og holder andre mennesker på afstand. Hun har nogle sære vaner, som f.eks. at samle døde fugle op, putte dem i fryseposer og skrive findetidspunkt på posen. Poserne tager hun med hjem i fryseren, hvor de ligger side om side med giflerne, hun spiser til morgenmad. Engang imellem cykler hun på Assistens Kirkegård, hvor hun begraver fuglene.
Udover sin mærkelige vane med fuglene hører Helle sin mors stemme kommentere alt, hvad hun gør, og det er ikke en opmuntrende og kærlig stemme. Det er kommentarer som "Står du der og flirter, Helle? Du skal ikke dele ud af dig selv". Eller ”idder du der og hænger. Du skal bestille noget". Hele tiden bebrejdende og kontrollerende.
Ofte får Helle besøg af en lille, kold pige, der hedder Anna Iben. Hun er der pludselig og sover ved siden af Helle, og så forsvinder hun igen ud i den blå luft. Et langt stykke hen i romanen tror man som læser, at Helle har haft en datter, der døde som barn. Men Anna Iben er ikke Helles datter, og hun er ikke død. En dag ringer hun på.
Det sker næsten samtidig med, at Helle får en ny "patient", en mand på 51, der har været ude for en arbejdsulykke. Gerhard og Helle begynder at blive lidt glade for hinanden, men det er meget svært for Helle, når andre mennesker kommer for tæt på. Hun lyver og trækker sig.
"Eventuelle pårørende" er en original og nænsomt fortalt roman om ensomhed, skrigende ensomhed, og om psykisk ustabilitet og en virkelighed, der skrider. Portrættet af Helle er fantastisk godt skrevet! En suveræn debut!
Gyldendal, 2008. 176 sider.
Kommentarer