Anmeldelse
Europæisk litteratur 1500-1800. Verden. Fra Columbus til Napoleon.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En alternativ litteraturhistorie, der med udgangspunkt i meget få udvalgte værker fra perioden undersøger, hvordan litteraturen forholder sig til en verden, som er ved at blive mere global.
Bidragyderne er danske og norske litteraturforskere; Knut Ove Eliassen, Anne Fastrup, Elisabeth Friis, Ingvild Hagen Kjørholt, Carsten Meiner og Tue Andersen Nexø. Nordmændenes bidrag er ikke oversat til dansk, men de er heller ikke svære at læse. Der er tale om en meget selektiv litteraturhistorie, der begrænser sig til nogle få værker fordelt hen over de 300 år, som stammer fra de skiftende europæiske magtcentre i perioden.
Værker, der ikke er udvalgt på grund af deres litterære betydning, men fordi de reflekterer nogle overordnede, politiske tendenser. De fleste værker er skønlitterære med enkelte undtagelser som Columbus’ skibsdagbog, og der er en overvægt af fransk litteratur. Nogle af værkerne er kendte klassikere som Shakespeares Stormen og Voltaires Candide, men der er også medtaget lidet kendte værker, fordi de så tydeligt afspejler nogle politiske tendenser i perioden.
Perioden er valgt, fordi de europæiske samfund i løbet af de 300 år gennemgår en udvikling frem mod det moderne samfund. Opdagelsesrejserne skaber kontakt med fremmede kulturer, og det får betydning for den gamle verdens selvforståelse og opfattelsen af de fremmede veksler gennem perioden. Opdagelserne sætter også gang i koloniseringer og udnyttelse af den nye verdens ressourcer, og Europa opnår en førende position i verden og demonstrerer sin magtpolitiske og militære overlegenhed. Det beskrives af bogens forfattere, hvordan det alt sammen afspejler sig i litteraturen.
Med sit fokus på, hvad et fåtal af datidens litterære værker fortæller om Europas politiske historie og den politiske historie om verden set med europæiske øjne, præsenterer bogen en anderledes måde at skrive litteraturhistorie på. Bogen er første bind i en planlagt serie på fire. Hvor dette første bind behandler det globale perspektiv og viser de langsigtede virkninger af europæernes opdagelsesrejser og deres skiftende opfattelse af naturmennesket kontra det civiliserede menneske, som det kommer til udtryk i litteraturen, vil indgangsvinklen i de tre resterende bind være nationalstaten, samfundet og individet. De fire bind er planlagt, så de tilsammen skal dække de vigtigste nationallitteraturer i perioden, både sprogligt og genremæssigt.
Hvor de gængse litteraturhistorier kan læses bredt, vil denne have mere begrænset appel på grund af sin særlige indgangsvinkel og sin selektive karakter og ikke mindst på grund af det akademiske præg i både form og indhold.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En alternativ litteraturhistorie, der med udgangspunkt i meget få udvalgte værker fra perioden undersøger, hvordan litteraturen forholder sig til en verden, som er ved at blive mere global.
Bidragyderne er danske og norske litteraturforskere; Knut Ove Eliassen, Anne Fastrup, Elisabeth Friis, Ingvild Hagen Kjørholt, Carsten Meiner og Tue Andersen Nexø. Nordmændenes bidrag er ikke oversat til dansk, men de er heller ikke svære at læse. Der er tale om en meget selektiv litteraturhistorie, der begrænser sig til nogle få værker fordelt hen over de 300 år, som stammer fra de skiftende europæiske magtcentre i perioden.
Værker, der ikke er udvalgt på grund af deres litterære betydning, men fordi de reflekterer nogle overordnede, politiske tendenser. De fleste værker er skønlitterære med enkelte undtagelser som Columbus’ skibsdagbog, og der er en overvægt af fransk litteratur. Nogle af værkerne er kendte klassikere som Shakespeares Stormen og Voltaires Candide, men der er også medtaget lidet kendte værker, fordi de så tydeligt afspejler nogle politiske tendenser i perioden.
Perioden er valgt, fordi de europæiske samfund i løbet af de 300 år gennemgår en udvikling frem mod det moderne samfund. Opdagelsesrejserne skaber kontakt med fremmede kulturer, og det får betydning for den gamle verdens selvforståelse og opfattelsen af de fremmede veksler gennem perioden. Opdagelserne sætter også gang i koloniseringer og udnyttelse af den nye verdens ressourcer, og Europa opnår en førende position i verden og demonstrerer sin magtpolitiske og militære overlegenhed. Det beskrives af bogens forfattere, hvordan det alt sammen afspejler sig i litteraturen.
Med sit fokus på, hvad et fåtal af datidens litterære værker fortæller om Europas politiske historie og den politiske historie om verden set med europæiske øjne, præsenterer bogen en anderledes måde at skrive litteraturhistorie på. Bogen er første bind i en planlagt serie på fire. Hvor dette første bind behandler det globale perspektiv og viser de langsigtede virkninger af europæernes opdagelsesrejser og deres skiftende opfattelse af naturmennesket kontra det civiliserede menneske, som det kommer til udtryk i litteraturen, vil indgangsvinklen i de tre resterende bind være nationalstaten, samfundet og individet. De fire bind er planlagt, så de tilsammen skal dække de vigtigste nationallitteraturer i perioden, både sprogligt og genremæssigt.
Hvor de gængse litteraturhistorier kan læses bredt, vil denne have mere begrænset appel på grund af sin særlige indgangsvinkel og sin selektive karakter og ikke mindst på grund af det akademiske præg i både form og indhold.
Kommentarer